Køber aksjemajoritet i Türk Tuborg


Carlsberg Breweries A/S har indgået aftale om at øge sin ejerandel i det tyrkiske bryggeri Türk Tuborg Bira ve Malt Sanayii fra 2,24% til 50,01% ved at købe 47,77% af den samlede aktiekapital af Yasar Holding. Parterne har vurderet den samlede værdi af Türk Tuborg til DKK ca. 960 mio. Yasar Holding vil fortsat eje omkring 15% af aktiekapitalen. Türk Tuborg er noteret på fondsbørsen i Istanbul.

Aftalen er indgået under forudsætning af tilfredsstillende due diligence, en endelige aftale mellem parterne og godkendelse af tyrkiske myndigheder. Der vil blive udsendt yderligere information, når aftalen er på plads.

Købet er et led i Carlsberg Breweries' strategi om at blive majoritetsejer i bryggerier, der har en stærk position på interessante vækstmarkeder. Som majoritetsejer af Türk Tuborg er det aftalt, at Carlsberg Breweries overtager ledelses- og driftsmæssigt ansvar. Türk Tuborgs distributionsselskab Bimpas indgår også i transaktionen. Türk Tuborg har incl. Bimpas knap 850 medarbejdere.

Vedlagt følger Baggrund Turk Tuborg:

Attachments

Baggrund Turk Tuborg