Generalforsamling


Hermed fremsendes vores trykte årsrapport for 2001 med en udførlig gennemgang af udviklingen og resultaterne for koncernen og for de enkelte divisioner samt forventninger
til 2002. Endvidere indeholder årsrapporten en redegørelse for strategien for den forretningsmæssige udvikling af Hartmann frem mod 2006.
 
Koncernens omsætning steg med 5% fra 1,36 mia. kr. i 2000 til 1,42 mia. kr. i 2001, og resultat efter skat steg med 35% fra 38,6 mio. kr. i 2000 til 52,2 mio. kr. i 2001.
 
Bestyrelsen foreslår et udbytte på 4,75 kr. pr. aktie svarende til en pay-out ratio (udbytte i % af nettoresultatet) på 31%.
 
Vedlagt er indkaldelse til selskabets ordinære
generalforsamling med dagsorden og en rekvisition til bestilling af adgangskort. Vi gør opmærksom på, at rekvisitionen også kan benyttes til udstedelse af en fuldmagt. De kan returnere rekvisitionen i udfyldt stand i medsendte svarkuvert, som skal være Danske Bank i hænde senest torsdag den 2. maj 2002. Bestilling af adgangskort til generalforsamlingen kan tillige ske via internet på vores hjemmeside www.hartmann.dk eller på Danske Banks hjemmeside på adressen www.danskebank.dk/gfhartmann
 
Selskabets ordinære generalforsamling afholdes mandag den 6. maj 2002 kl. 14.00 i Lyngby Kulturhus, Stuckenbergsalen, Klampenborgvej 215 B, 2800 Kgs. Lyngby.
 
 
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for
Brødrene Hartmann A/S
 
 
 
Denne pressemeddelelse kan downloades her:

Attachments

Pressemeddelelse (PDF)