Ny ordre fra Iran til F.L.Smidth
| Source: FLSmidth A/S
Ordren fra FFCC, der er nyetableret på det iranske cementmarked med både iranske og europæiske ejere, følger kun kort tid efter, at F.L.Smidth opnåede en stor ordre fra et andet iransk selskab til en værdi af 70 mio. euro eller godt en 0,5 mia. kr. Med det delvist Holcim-ejede Breitenburger Auslandbeteiligung GmbH som medejere er FFCC blandt de første cementvirksomheder i Iran, der er delvist udenlandsk ejet.
FFCC's nye cementfabrik skal opføres ved byen Firouzkuh, 125 km øst for hovedstaden Teheran. Maskiner og udstyr vil blive leveret af F.L.Smidth i løbet af de næste 15 måneder. Fabrikken forventes at kunne sættes i drift i efteråret 2006.
Kontrakten omfatter levering af et komplet ovnsystem bestående af en forvarmer, ovn og køler, klinkertransportanlæg og en cementmølle med Maag gearkasse samt et komplet kontrolsystem fra F.L.Smidth Automation, to elektrofiltre fra F.L.Smidth Airtech og en hammerknuser, rundlager og råmelssiloer fra F.L.Smidth Materials Handling. Hertil kommer overvågning af montagen.
- Vi er glade for at kunne hente endnu en iransk ordre i hus trods hård konkurrence. Det viser, at der på dette vigtige marked ikke kun er tale om opgraderinger og moderniseringer af eksisterende anlæg, men at der også er vilje og evne til at etablere helt nye fabrikker. Vi ser således frem til fortsat at betjene den iranske cementindustri, som vi har gjort det siden begyndelsen af 1930'erne, siger adm. direktør Frank Gad, F.L.Smidth.
Ordren ændrer ikke forventningerne til FLS Industries' resultat for 2003.
FLS Industries A/S
Koncerninformationsafd.
Recommended Reading
-
COMPANY ANNOUNCEMENT NO. 09-2026 FLSmidth & Co. A/S 5 February 2026 Copenhagen, Denmark Today, FLSmidth & Co. A/S (FLSmidth) announces preliminary and unaudited financial key results for...
Read More -
COMPANY ANNOUNCEMENT NO. 08-2026 FLSmidth & Co. A/S 4 February 2026 Copenhagen, Denmark FLSmidth & Co. A/S (FLSmidth) today announces that Toni Laaksonen has been appointed Chief Executive...
Read More