Ny ordre til F.L.Smidth fra Mellemøsten
| Source: FLSmidth A/S
Ordren er indgået med det japanske selskab Ishikawajima-Harima Heavy Industries Co. Ltd. (IHI), der på turnkey basis skal stå for opførelsen af den nye produktionslinie, som vil få en kapacitet på 4.500 tons cement pr. døgn.
Ordren omfatter leverance af en knuser, en ATOX råmølle og to UMS cementmøller fra F.L.Smidth, fire råmaterialelagre fra F.L.Smidth Materials Handling og et posefilter fra F.L.Smidth Airtech. Endvidere skal MAAG Gear levere gearudstyr og Ventomatic to pakkelinier til den nye produktionslinie. F.L.Smidth skal desuden løbende bistå med supervision og reservedele.
Maskiner og udstyr vil blive leveret i løbet af de kommende 15 måneder, og produktionslinien forventes sat i drift ved udgangen af 2005.
F.L.Smidth har tidligere leveret maskiner og udstyr til den saudiarabiske cementindustri, men det er første gang, der leveres til Qassim Cement Company.
Administrerende direktør Frank Gad, F.L.Smidth, udtaler i forbindelse med kontraktens indgåelse:
"- Ordren i Saudi-Arabien bekræfter F.L.Smidth's stærke position i Mellemøsten, og på baggrund af områdets demografiske udvikling og de mellemøstlige regeringers ønske om at øge levestandarden i landene, ser jeg gode muligheder for at opnå yderligere ordrer. Alene i Saudi-Arabien er der en befolkningstilvækst på 3,2 % årligt, hvilket sammen med levestandardsforbedringer, svarer til et øget cementforbrug på mere end en halv million tons pr. år".
Ordren vil bidrage positivt til FLS Koncernens indtjening i 2004-2005.
FLS Industries A/S
Koncerninformationsafd.
Recommended Reading
-
COMPANY ANNOUNCEMENT NO. 40-2026FLSmidth & Co. A/S19 August 2026Copenhagen, Denmark Today, the Board of Directors of FLSmidth & Co. A/S (FLSmidth) have approved the H1 2026 Interim...
Read More -
PRESS RELEASE FLSmidth & Co. A/S19 August 2026Copenhagen, Denmark FLSmidth & Co. A/S (FLSmidth) today announces a new appointment to its Executive Leadership Team, with Lise Linnebjerg...
Read More