FLSmidth sælger marine- og turbogear-forretning i Schweiz


Det er RENKs hensigt delvist at videreføre produktionen i Winterthur med ca. 57 medarbejdere samt fortsat at forestå den globale service af marine- og turbogear fra Schweiz.
 
FLSmidth vil fremover samle gearproduktionen til cement- og mineralindustrien i MAAG Gears polske selskab MAAG Gear Zamech, hvor de eksisterende produktionsfaciliteter suppleres med ny avanceret teknologi. Med henblik på at styrke de fortsættende aktiviteter indenfor design af gear til cement- og mineralindustrien, vil MAAG Gear fastholde og styrke forskning og udvikling i Schweiz.
 
MAAG Gear vil fremover beskæftige ca. 220 medarbejdere i Schweiz og Polen.
 
"Vi har besluttet, at MAAG Gear fremover udelukkende skal fokusere på gear til cement- og mineralindustrien, således at FLSmidth koncernens gear-aktiviteter nu er i tråd med strategien for den øvrige del af koncernen. MAAG Gear vil således fremover være 100 % fokuseret inden for koncernens hovedforretningsområde - at levere hele fabrikker, maskiner, udstyr og service til cement- og mineralindustrien.
 
Jeg er overbevist om, at MAAG Gear gennem en skærpet fokusering og en velkendt høj kvalitet kombineret med et anerkendt brand, har de bedste muligheder for fortsat at udvikle sig som en af de absolut førende leverandører af gear og service til cement- og mineralindustrien", udtaler koncerndirektør Bjarne Moltke Hansen, FLSmidth.
 
Transaktionen forventes ikke at påvirke resultatet for 2006 og 2007, men forventes på sigt at have en beskeden positiv resultateffekt.
                                                        -------------------

Henvendelse om denne meddelelse kan rettes til koncerndirektør Bjarne Moltke Hansen, FLSmidth & Co. A/S på +45 36 18 18 00.

Med venlig hilsen

Torben Seemann Hansen
Koncernkommunikationsafdelingen
GlobeNewswire

Recommended Reading