First North udvider til Finland


OMX introducerer nu First North, Den Nordiske Børs´ alternative markedsplads, i 
Finland. First North tilbyder mindre vækstselskaber adgang til de nordiske såvel
som de globale finansmarkeder, og giver de mindre finske selskaber nye          
muligheder for vækst. First North' regelkrav er mere lempelige end på Den       
Nordiske Børs hovedmarked. First North er en er de hurtigst voksende alternative
markeder i Europa.                                                              

First North blev lanceret i Danmark i 2005, i Sverige i 2006, og i Island i     
januar 2007. Nu udvider OMX First North konceptet til Finland. First North      
tilbyder noteringer og handel i svenske-, danske og islandske kroner samt euro. 
First North selskaberne kan vælge at offentliggøre information på finsk,        
engelsk, svensk, dansk, islandsk eller norsk.                                   

“Med First North gør vi det lettere for selskaber i vækst at skaffe kapital. Det
er med til at støtte den økonomiske vækst og er til gavn for hele den nordiske  
region. First North tilbyder selskaberne øget synlighed og bedre tilgang til    
Nord Europas største pulje af kapital. Udvidelsen af First North giver          
investorerne et større udvalg af investeringsmuligheder. Samtidig kan First     
North ses som det første skridt i retning af en notering på vores hovedmarked på
Den Nordiske Børs,” siger Jukka Ruuska, direktør for OMX Den Nordiske Børs.     

“First North har allerede tiltrukket 88 selskaber fra ni sektorer. Derudover er 
velociteten på First North 132 procent, hvilket viser den gode likviditet på    
markedet,” tilføjer Ruuska.                                                     

First North tilbyder et ekstensivt netværk af nationale og internationale       
investorer, en let adgang til de selskaber, som handles på markedet. Den        
væsentlige investor base er understøttet af, at alle medlemmerne på Den Nordiske
Børs i Helsingfors og Stockholm har adgang til First North. På den måde, får    
selskaberne, som handles på First North, gavn af den brede eksponering.         

Alle selskaberne på Den Nordiske Børs' hovedmarked og First North er inddelt i  
forhold til den internationale klassifikation Global Industry Classification    
Standard (GICS). First North All-Share indekset er tilgængeligt i euro og       
indeholder alle de aktier, der handles på First North.                          

Selskaberne på First North har alle en Godkendt Rådgiver, som enten er medlem af
Den Nordiske Børs eller en anden professional finansiel rådgiver. Rådgiverne    
overvåger løbende selskabernes overholdelse af First North' regler. Hvis det    
bliver nødvendigt, skal den Godkendte Rådgiver initiere undersøgelser, og børsen
kan efterfølgende pålægge selskaberne sanktioner. First North bliver ikke       
overvåget af det finske Finanstilsyn, og den finske lovgivning for              
værdipapirhandel er ikke gældende for First North.                              


For yderligere information, kontakt venligst:
Jarmo Holopainen, Communications, OMX Nordic Exchange	+358 9 61667 203          


First North services i Finland | First North er alternativet til OMX'           
hovedmarked, som har færre optagelseskrav og regler. Det er en reguleret        
markedsplads, for mindre eller nye vækstselskaber, som er i deres               
udviklingsfase. First North kombinerer fordelene af at være et noteret selskab  
med simplicitet, og First North er ofte selskabernes første skridt imod en      
notering på hovedmarkedet. First North bliver juridisk drevet inden for         
Stockholmsbørsens rammer. For yderligere information, besøg venligst            
www.omxgroup.com/nordiceexchange/firstnorth.                                    


Om OMX | OMX er førende ekspert inden for børsindustrien. Gennem Den Nordiske   
Børs tilbyder OMX adgang til ca. 80 pct. af det nordiske og baltiske            
værdipapirmarked. Den Nordiske Børs er et udtryk, som bruges i                  
markedsføringsøjemed og er ikke en juridisk enhed. Navnet beskriver det fælles  
produktudbud fra Helsingforsbørsen, Københavns Fondsbørs, Stockholmsbørsen,     
Islandsbørsen,Tallinnbørsen, Rigabørsen og Vilniusbørsen. OMX' integrerede      
teknologiløsninger dækker hele transaktionskæden og muliggør effektive          
værdipapirtransaktioner for mere end 60 børsorganisationer i mere end 50 lande. 
OMX er et nordisk Large Cap selskab i finanssektoren på OMX Den Nordiske Børs.  
Yderligere oplysninger findes på www.omxgroup.com.

Attachments

070403_firstnorth_dk_final.pdf
GlobeNewswire