FONDSBØRSMEDDELELSE NR 45 3. april 2007 TIL AKTIONÆRERNE I VICTORIA PROPERTIES A/S I henhold til vedtægternes pkt. 8.4 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Victoria Properties A/S til afholdelse mandag, den 23. april 2007, kl. 16 i Barchmans Palæ, Ny Kongensgade 1, 1472 København K med følgende dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår 2. Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse 3. Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport 4. Valg af medlemmer til bestyrelsen 5. Valg af revision 6. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og/eller aktionærerne. A. Bestyrelsen foreslår, at der i vedtægterne indføjes et nyt pkt. 6.4 til erstatning for det hidtidige pkt. 6.4, med følgende ordlyd, idet Værdipapircentralen A/S har etableret et nyt datterselskab til varetagelse af aktiebogsaktiviteterne: "Bestyrelsen beslutter om selskabets aktiebog skal føres af selskabet selv eller af en aktiebogsfører, som bestyrelsen udpeger. Selskabets aktiebog føres af VP Investor Services A/S, Helgeshøj Alle 61, P.O. Box 20, 2630 Taastrup." B. Bestyrelsen anmoder om generalforsamlingens bemyndigelse til, at selskabet i tiden indtil næste ordinære generalforsamling kan erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af selskabets aktiekapital, jfr. aktieselskabslovens §48. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på Københavns Fondsbørs noterede køberkurs med mere end 10%. Ved den på Københavns Fondsbørs noterede køberkurs forstås slutkurs - alle handler kl 17. Vedtagelse på generalforsamlingen af ændring af selskabets vedtægter i overensstemmelse med dagsordenens pkt. 6 A kræver, at forslagene vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, samt at mindst halvdelen af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen. Såfremt halvdelen af aktiekapitalen ikke er repræsenteret på generalforsamlingen, men beslutningen vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, kan beslutningen, på en ny generalforsamling, der indkaldes inden 14 dage efter afholdelsen af den foregående, vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, jf. vedtægternes pkt. 11.3. I henhold til vedtægternes pkt. 10.1 skal aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, bestille adgangskort hos selskabets aktiebogsfører VP Investor Services A/S, Helgeshøj Allé 61, P.O. Box 20, 2630 Taastrup (telefon 43 58 88 66) senest onsdag den 18. april 2007 eller direkte på selskabets hjemmeside www.victoriaproperties.dk. Dagsorden med fuldstændig gengivelse af de forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, vil blive udsendt til selskabets navnenoterede aktionærer og vil tillige være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets hjemstedsadresse, Bredgade 51, 1260 København K. København, den 3. april 2007 Victoria Properties A/S Bestyrelsen