OMX Københavns Fondsbørs A/S
Udstederrelationer
Nicolai Plads 6,
1107 København K
24. april 2007
Fondsbørsmeddelelse - Investeringsforeningen Sparinvest, Specialforeningen
Sparinvest (Placeringsforening), Investeringsforeningen Sparinvest Globale
Vækstmarkeder og Investeringsforeningen Sparinvest Bolig, alle med tilhørende
afdelinger.
Den 24. april 2007 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i ovennævnte
foreninger hos Sparinvest, Hvidesten, Kingosvej 1, 2630 Taastrup.
De forslag, der blev behandlet på den ekstraordinære generalforsamling, blev
fremsat af foreningens bestyrelse og vedtaget på foreningens ordinære
generalforsamling den 22. marts 2007. Da der på generalforsamlingen ikke var den
fornødne medlemskapital til stede til at vedtage forslagene endeligt, blev
forslagene genfremsat på den ekstraordinære generalforsamling.
For generalforsamlingen var der fastsat følgende dagsorden:
1) Valg af dirigent.
2) Bestyrelsens forslag om vedtægtsændringer
3) Eventuelt.
Ad dagsordenens pkt. 1)
Valg af dirigent.
Vicedirektør Niels Solon blev valgt som dirigent.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse
med bestemmelserne
i Investeringsforeningernes vedtægter og kunne på denne baggrund erklære
generalforsamlingen for lovligt indvarslet.
Ad dagsordenens pkt. 2)
Bestyrelsen stillede følgende forslag om vedtægtsændringer i alle foreninger:
• Hjemsted
Der blev stillet forslag om at ændre vedtægterne, så foreningens hjemsted
flyttes til Randers Kommune, og generalforsamlinger skal afholdes i
Storkøbenhavns området, Randers eller Vejle som følge heraf.
• Tegningsregler
Der blev stillet forslag om, at der kan vælges en næstformand for bestyrelsen,
og tegningsreglerne for foreningen blev ændret som følge heraf.
• Omkostningsprocent
Der blev stillet forslag om at forhøje rammen for, hvor høj omkostningsprocenten
maksimalt må være i foreningens enkelte afdelinger. Dette skulle forhøjes til
2,00 % af den højeste formueværdi.
Forslagene fra bestyrelsen blev vedtaget med enstemmighed blandt de afgivne
stemmer og dermed endeligt vedtaget af generalforsamlingen. Vedtægtsændringerne
træder først i kraft, når de er endeligt godkendt af Finanstilsynet.
Ad dagsordenens pkt. 3)
Der var ikke nogen drøftelser til dette punkt.
---oo0oo---
Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør
Peter Møller Lassen.
Med venlig hilsen
ID-Sparinvest A/S
Peter Møller Lassen, direktør
Ekstraordinær generalforsamling i Sparinvest foreningerne er afholdt.
| Source: Investeringsforeningen Sparinvest
Recommended Reading
-
Bestyrelsen har truffet beslutning om følgende finanskalender for 2026 BegivenhedDatoOffentliggørelse af årsrapport 20253. marts 2026Afholdelse af ordinær generalforsamling15. april...
Read More -
På baggrund af de skattepligtige indtægter for 2025 har Investeringsforeningen Sparinvest opgjort følgende foreløbige udlodninger for foreningens afdelinger: AfdelingISINUdbytte pr. andelValutaKorte...
Read More