LIFECYCLE PHARMA INDGÅR EKSKLUSIV LICENSAFTALE MED SCIELE PHARMA OM AT MARKEDSFØRE EN NY FORMULERING AF FENOFIBRAT I 120MG. OG 40MG. DOSISSTYRKER - SAMT YDERLIGERE AFTALE OM TEKNOLOGISAMARBEJDE


Fondsbørsmeddelelse nr. 8/2007                                                  

Til OMX Den nordiske Børs                                                       
                                           			Hørsholm, Danmark, den 1. maj 2007


        LIFECYCLE PHARMA INDGÅR EKSKLUSIV LICENSAFTALE MED SCIELE PHARMA        
               OM AT MARKEDSFØRE EN NY FORMULERING AF FENOFIBRAT                
                        I 120MG. OG 40MG. DOSISSTYRKER                          

                 SAMT YDERLIGERE AFTALE OM TEKNOLOGISAMARBEJDE                  

Resumé: LifeCycle Pharma har indgået amerikansk samarbejdsaftale med Sciele     
Pharma vedrørende LCP-FenoChol og et teknologisamarbejde omkring anvendelse af  
MeltDose® teknologien                                                           

LifeCycle Pharma A/S (OMX: LCP) offentliggjorde i dag at selskabet har indgået  
en eksklusiv licensaftale med Sciele Pharma, Inc. (NASDAQ:SCRX) om at           
markedsføre fenofibrat i USA, Canada, og Mexico, i 120 mg. og 40 mg.            
dosisstyrker. Fenofibrat anvendes til behandling af hyperlipidæmi og forhøjet   
niveau af triglycerid. I henhold til aftalen vil LifeCycle Pharma modtage en    
opstartsbetaling på US$5 millioner, milepælsbetalinger på op til US$12 millioner
ved FDA godkendelse og ved opnåelse af visse salgsmål samt trinvist stigende    
royaltyprocenter i størrelsesordenen fra midt-tierne til slut-tierne ved salg af
produktet.                                                                      

LifeCycle Pharma indsendte i oktober 2006 en ansøgning om godkendelse af et nyt 
lægemiddel (NDA) 505(b)(2) for denne formulering af fenofibrat (LCP-FenoChol)   
til de amerikanske sundhedsmyndigheder, U.S. Food and Drug Administration (FDA).
Såfremt ansøgningen bliver godkendt af FDA vil denne formulering af fenofibrat i
120 mg. og 40 mg. dosisstyrker forventeligt være den laveste dosis af fenofibrat
tilgængelig for patienter.                                                      

Sciele har også indgået et teknologisamarbejde med LifeCycle Pharma om at       
anvende LifeCycles MeltDose teknologi til livscyklusadministration af et af     
Scieles produkter. I henhold til aftalen vil LifeCycle være ansvarlig for       
udviklingen af produktet. LifeCycle Pharma vil til gengæld være berettiget til  
betalinger for forskning og udvikling, betalinger ved opnåelse af               
udviklingsmilepæle samt medium ét-cifret royaltybetalinger ved salg af          
produktet.                                                                      

Administrerende direktør og President for Sciele, Patrick Fourteau, udtaler     
“Denne aftale, koblet med vores eksisterende Triglide produktlinje og vores     
pravastatin/fenofibrat kombination i fase III kliniske studier vil hjælpe os med
at opbygge en stærk position i det hastigt voksende fenofibrat marked.          
Samarbejdet vil endvidere gøre det muligt for os at drage nytte af LifeCycle    
Pharmas rettighedsbeskyttede MeltDose teknologi til at udvide vores             
produktportefølje gennem life-cycle management”.                                

Administrerende direktør for LifeCycle Pharma, Flemming Ørnskov udtaler, “Vi er 
overordentlig tilfredse med begge disse aftaler og vi ser frem til at Sciele vil
hjælpe os med at få udbytte af LCP-FenoChols (fenofibrat) væsentlige            
forretningsmæssige mulighed for at blive det fenofibratprodukt, der har den     
laveste dosis på det US$1,3 mia. store amerikanske fenofibratmarked. Sciele har 
opnået gode resultater på det kardiovaskulære marked med sin salgsstyrke        
indenfor den primære sundhedssektor.”                                           

For yderligere information kontakt venligst:                                    
LifeCycle Pharma A/S                                                            
Flemming Ørnskov                                                                
Administrerende direktør                                                        
DK Tlf. +45 24 20 03 68                                                         
US Tlf. +1 917 288 6446                                                         

                                  ---oo0oo---                                   


About LifeCycle Pharma A/S:                                                     
LifeCycle Pharma, med hovedkontor i Hørsholm, er et farmaceutisk selskab under  
udvikling med en helstøbt, fremskreden produktportefølje inden for              
sygdomsområderne kolesterolregulering, hypertension (forhøjet blodtryk) og      
organtransplantation. LifeCycle Pharmas patentbeskyttede teknologiplatform,     
MeltDose® teknologien muliggør lavere dosering, reducerede bivirkninger,        
forbedret sikkerhed og patientefterlevelse, samt forkortet udviklingstid og     
lavere produktionsomkostninger. LifeCycle Pharma er noteret på OMX Den Nordiske 
Børs under handelssymbolet (LCP). Se www.lcpharma.com for yderligere information
om LifeCycle Pharma A/S.                                                        

Om Sciele Pharma, Inc.:                                                         
Sciele Pharma, Inc. er et  farmaceutisk selskab der er specialiseret i salg,    
markedsføring og udvikling af receptpligtige produkter med fokus på             
kardiovaskulære/diabetes og kvinderelaterede sygdomme. Selskabets               
kardiovaskulære/diabetes produkter anvendes til behandling af patienter med     
forhøjet kolesterol, hypertension (forhøjet blodtryk), forhøjet triglycerid,    
ustabil angina og type 2 diabetes, og dets produkter mod kvinderelaterede       
sygdomme er udviklet til at forbedre helbred og velbefindende hos kvinder, mødre
og deres nyfødte. Sciele Pharma blev stiftet i 1992 og har hovedkontorer i      
Atlanta, i delstaten Georgia i USA. Sciele Pharma har mere end 800 ansatte.     
Selskabets succes er baseret på at sætte patientens behov først, forbedre       
helbred og livskvalitet og ved at gennemføre dets forretningskoncept -          
Entreprenørånd, Innovation, Hurtig Gennemførelse, Enkelthed og Teamwork. Se     
venligst www.sciele.com for mere information omkring Sciele Pharma og selskabets
produkter.

Attachments

lcp20070105_sciele_lcpfenochol_dk.pdf
GlobeNewswire