mermaid technology a/s udsender kvartalsmeddelelse for første kvartal 2007.
1. Kvartal 2007 :
mermaid technology a/s omsatte for ca. DKK. 6,9 mio. i 1. kvartal 2007, hvilket
er ca. 95% mere end samme periode året før. EBIT for 1. kvartal 2007 blev et
tab på DKK. 0,43 mio. mod et tab i tilsvarende periode året før på DKK. 1,695
mio.
--------------------------------------------------------------------------------
| DKK | Q1 2007 | Q1 2006 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Nettoomsætning | 6.900.000 | 3.546.000 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat af primær drift | - 430.000 | - 1.695.000 |
| (EBIT) | | |
--------------------------------------------------------------------------------
| Finansielle poster netto | - 94.000 | - 62.000 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat før skat | - 524.000 | -1.757.000 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Aktiver i alt | 34.054.000 | 8.635.000 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Egenkapital* | 27.291.681 | 4.152.000 |
--------------------------------------------------------------------------------
Tal er ureviderede
* Egenkapital forklaring : Primo egenkapital DKK. 5.733.944 tillagt First
North nettoprovenue DKK. 22.081.737
fratrukket Q1 2007 resultat DKK. 524.000.
mermaid technology a/s har indgået flere aftaler og strategiske samarbejder i
løbet af 1. kvartal 2007, herunder :
Salg af indbygningsskærme (800 stk) til brug i stolerygge på to hurtigfærger,
der er under bygning på værft. Projektet skal give passagerer information og
underholdning under sejladsen. Kunden ønsker at være anonym af
konkurrence-mæssige årsager.
Aftale om udvikling af specielle broker-skærme til en dansk investeringsbank.
Rammeaftaler vedr. skilteløsninger samt kasseterminal skærme til dansk
tøj-producent.
Aftale om levering af digital skilte til den nye DR-by.
Aftale vedr. skilteløsninger til dansk tøj-producent.
Aftale vedr. Dynamisk Digital Skilteløsning til Dansk Arkitektur Center.
Aftale vedr. Dynamisk Digital Skilteløsning til Sparekassen Middelfart og dets 9
filialer.
Samarbejde med en af verdens største leverandører af Hotel-TV løsninger.
Herudover er installationen af skærme/skilte til Matas A/S' ca. 300 butikker
afsluttet og mermaid technology a/s varetager herefter administration af
systemet herunder hosting, overvågning, schedulering, teknisk service og
spotproduktion. Matas A/S har oplevet en oppe tid på systemet på næsten 100% og
mermaid technology dokumenterer hermed at udbyde et af markedets mest stabile
systemer, da installationen samtidig vurderes at være en af de mest komplekse i
Nordeuropa.
mermaid technology a/s har lanceret flere nye produkter i 1. kvartal 2007,
herunder :
mermaid plane - indbygningsenhed med skjult befæstning således at kun glassets
kant er synlig.
mermaid visionary 40” LCD TV - ”state of the art”-teknologi og overlegent
design.
Lancering af mermaid straightneck til brug for montering i skranker og borde.
8” indbygningsmonitor til brug for stolerygge med sigte på transportsektoren.
mermaid technology a/s og opkøb :
mermaid technology a/s har igangsat søgningen af potentielle opkøbskandidater i
Nordeuropa via samarbejdspartnere i henholdsvis Tyskland og Sverige.
Fremtid :
Selskabets virksomhed er kendetegnet ved et antal større rammeaftaler, hvor
kunderne aftager produkterne og ydelserne efter behov hen over året, samt
projektorienteret samhandel. Disse rammeaftaler og projekter indebærer at
omsætningen bliver ujævnt fordelt over månederne og evt. over kvartalerne.
mermaid technology a/s har en meget stærk position i Danmark og tilvæksten i
markedet gør at efterspørgslen efter netop selskabet produkter forventes
understøttet i perioden fremover.
Selskabet forhandler aktivt med ca. 15 virksomheder om etablering af Dynamisk
Digital Skilte-løsninger i løbet af 2007 og 2008, hvilket understøtter den
forventede vækst i 2007.
mermaid technology a/s fastholder forventningerne til 2007 med en omsætning på
ca. DKK. 47 - 50 mio. og EBIT på ca. DKK. 3,5 - 4,0 mio.
Generelt :
Bestyrelsesbeslutninger i perioden : Der er blevet afholdt bestyrelsesmøde den
27. marts 2007, hvor Bestyrelsen har udnyttet den bemyndigelse til
kapitalforhøjelse, der blev givet på Selskabet ordinære generalforsamling den 2.
februar 2007, således at der er blevet udstedt 1.925.000 styk nye aktier a
nominelt DKK 1 til en kurs på DKK 13 i forbindelse med at Selskabets aktier
efterfølgende blev optaget til handel på First North den 2. april 2007.
Aktiebesiddelser Bestyrelse og Direktion - direkte eller indirekte :
Søren Svenningsen (Formand for Bestyrelsen) 2.282.630 styk.
Mads Hansen (Bestyrelsesmedlem) 247.546 styk.
Henrik Johnsen (Direktion og Bestyrelsesmedlem) 2.278.630 styk.
Selskabet ejer ikke egne aktier.
Aktiebesiddelser hos rådgiver og dennes ansatte : Ingen.
Handelsformidler : Capinordic Bank A/S,
Strandvejen 58, 2900 Hellerup
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Adm. Direktør Head of Corporate Finance, IPO's
Henrik Johnsen Niels Kryger Andersen
mermaid technology a/s Capinordic Bank A/S
Tlf.: 44 52 92 00 Tlf.: 88 16 30 00
E-mail: hj@mermaid.dk E-mail: niels.kryger.andersen@capinordic.com
mermaid technology a/s designer, producerer og leverer specialdesignede
totalløsninger til Dynamisk Digital Skiltning (DDS) til brug i in-store
marketing, informationsformidling og infotainment. mermaid technology a/s og det
100 % ejede datterselskab Victor Soft A/S står bag udviklingen af DDS-softwaren
vTouchPro, som er kendt for sin unikke kombination af stor teknologisk
kompleksitet og uovertruffen brugervenlighed. Victor Soft A/S producerer
ligeledes kvalitetsspots og professionelle templates, som skræddersyes til at
imødekomme kundens specifikke ønsker og behov. Selskabet tilbyder desuden
hosting og vedligeholdelse af de leverede DDS-installationer.
Foruden totalløsninger til DDS-markedet producerer mermaid technology a/s
LCD-monitorer og fladskærmsfjernsyn i eget prisvindende design, der til dato er
solgt i mere end 50.000 enheder til kunder i ind- og udland.
Besøg www.mermaid.dk for mere information om mermaid technology a/s.
Kvartalsmeddelelse for første kvartal 2007
| Source: Mermaid A/S