Resumé: Præsentationen vedrører Pharmexas RAS peptidvacciner i patienter med operérbar bugspytkirtelkræft. Professor Trond Buanes fra Ullevål Universitetshospital i Oslo præsenterer mandag den 4. juni 2007 en poster med titlen ”RAS peptide vaccination in resected pancreatic cancer patients - persistence of anti tumour response and long term survival” på ASCO's (American Society of Clinical Oncology) årlige cancer-kongres. Data vedrører behandling af patienter med operérbar bugspytkirtelkræft med to peptidvacciner rettet mod en bestemt cancer-mutation kaldet RAS. Rettighederne til disse vacciner tilhører Pharmexa. ASCO 2007 konferencen finder sted i dagene 1. til 5. juni i Chicago, Illinois i USA. ASCO regnes for at være den vigtigste cancer-konference i verden og tiltrak ca. 30.000 deltagere sidste år. Hørsholm, 29. maj 2007 Jakob Schmidt Administrerende direktør, Pharmexa A/S Yderligere oplysninger: Jakob Schmidt, administrerende direktør, telefon +45 4516 2525 Claude Mikkelsen, Chef for Investor Relations, telefon +45 4516 2525 eller +45 4060 Til redaktionerne: Pharmexa A/S er en førende virksomhed inden for aktiv immunterapi og vacciner til behandling af kræft, alvorlige kroniske sygdomme og infektionssygdomme. Pharmexas patenterede teknologi¬platforme er bredt anvendelige og giver mulighed for at udvikle lægemidler mod cancer, leddegigt, knoglenedbrydning og Alzheimers sygdom samt infektionssygdomme såsom HIV, influenza, hepatitis og malaria. Selskabets programmer inkluderer GV1001, en peptidvaccine, der er påbegyndt fase III forsøg inden for bugspytkirtelkræft og fase II forsøg i leverkræft, samt en række HIV- og hepatitis-vacciner i fase I/II. Samarbejdsaftaler inkluderer H. Lundbeck, Innogenetics, IDM Pharma, ImmunoVaccine Technologies og Bavarian Nordic. Med selskaber i Danmark, Norge og USA beskæftiger Pharmexa omkring 105 medarbejdere og er noteret på Københavns Fondsbørs under handelssymbolet PHARMX.