Præsentation på ASCO 4. juni 2007


Resumé: Præsentationen vedrører Pharmexas RAS peptidvacciner i patienter med
operérbar bugspytkirtelkræft. 

Professor Trond Buanes fra Ullevål Universitetshospital i Oslo præsenterer
mandag den 4. juni 2007 en poster med titlen ”RAS peptide vaccination in
resected pancreatic cancer patients - persistence of anti tumour response and
long term survival” på ASCO's (American Society of Clinical Oncology) årlige
cancer-kongres. 

Data vedrører behandling af patienter med operérbar bugspytkirtelkræft med to
peptidvacciner rettet mod en bestemt cancer-mutation kaldet RAS. Rettighederne
til disse vacciner tilhører Pharmexa. 

ASCO 2007 konferencen finder sted i dagene 1. til 5. juni i Chicago, Illinois i
USA. ASCO regnes for at være den vigtigste cancer-konference i verden og
tiltrak ca. 30.000 deltagere sidste år. 



Hørsholm, 29. maj 2007


Jakob Schmidt
Administrerende direktør, Pharmexa A/S


Yderligere oplysninger:
Jakob Schmidt, administrerende direktør, telefon +45 4516 2525
Claude Mikkelsen, Chef for Investor Relations, telefon +45 4516 2525 eller +45
4060 


Til redaktionerne: Pharmexa A/S er en førende virksomhed inden for aktiv
immunterapi og vacciner til behandling af kræft, alvorlige kroniske sygdomme og
infektionssygdomme. Pharmexas patenterede teknologi¬platforme er bredt
anvendelige og giver mulighed for at udvikle lægemidler mod cancer, leddegigt,
knoglenedbrydning og Alzheimers sygdom samt infektionssygdomme såsom HIV,
influenza, hepatitis og malaria. Selskabets programmer inkluderer GV1001, en
peptidvaccine, der er påbegyndt fase III forsøg inden for bugspytkirtelkræft og
fase II forsøg i leverkræft, samt en række HIV- og hepatitis-vacciner i fase
I/II. Samarbejdsaftaler inkluderer H. Lundbeck, Innogenetics, IDM Pharma,
ImmunoVaccine Technologies og Bavarian Nordic. Med selskaber i Danmark, Norge
og USA beskæftiger Pharmexa omkring 105 medarbejdere og er noteret på
Københavns Fondsbørs under handelssymbolet PHARMX.

Attachments

pharmexa press release 2007-19-dk.pdf
GlobeNewswire