Kapitaludvidelse og opjustering


Bestyrelsen i Alm. Brand Pantebreve A/S har besluttet at benytte bemyndigelsen
i § 3  i selskabets vedtægter til at foretage en kapitaludvidelse på nominelt
60 mio.kr. nye  B-aktier. 

Kapitaludvidelsen planlægges gennemført som en rettet emission til markedskurs
til en større professionel pantebrevsinvestor. Emissionen er dermed uden
fortegningsret for de eksisterende aktionærer. 

Kapitalforhøjelsen begrundes med ønsket om at øge selskabets
pantebrevsportefølje for at opnå øgede stordriftsfordele i relation til såvel
omkostninger som risikospredning. Samtidig vil et øget udbud af aktier medvirke
til at øge omsætteligheden i selskabets B-aktier på Københavns Fondsbørs. 

På baggrund af kapitalforhøjelsen og den i forbindelse hermed planlagte
forøgelse af pantebrevsporteføljen, har bestyrelsen revurderet budgettet for
2007, hvilket har givet an-ledning til at opjustere forventningerne til årets
resultat fra 15 mio.kr. til 19 mio.kr. 

Emissionen forventes gennemført inden udgangen af juli 2007, og
tegningsprospektet forventes offentliggjort i løbet af en måneds tid.

Attachments

abp-07-2007 - kapitaludvidelse og opjustering.pdf