Esoft systems etablerer salgskontor i Sydfrankrig


Meddelelse nr. 6                                                                






									       13.6.2007                                                       





Esoft systems etablerer salgskontor i Sydfrankrig                               

1.8. 2007 åbner esoft systems sit eget kontor i Sydfrankrig i Draguignan for at 
sælge sine produkter og ydelser til franske mæglere.                            

Esoft systems annoncerede i prospektet i marts 2007 til First North planerne for
internationalisering, herunder etablering af udenlandske kontorer. Kontoret i   
Frankrig bliver første udenlandske salgskontor på et marked, der er præget af   
stor vækst med kunder fra hele Europa.                                          

Esoft systems leverer i øjeblikket sine fotoydelser mm. til mæglerbutikker i    
Antibes, Draguignan, Frejus og Monaco.                                          

Som leder af kontoret - country manager - er ansat Ingrid Herth, 39 år, der er  
fransk statsborger med en dansk mor og en fransk far. Hendes baggrund er en     
Maîtrise de Sciences de Gestion (matcher en dansk cand.merc. uddannelse) fra    
Université d'Aix Marseille 1994. Erhvervsmæssigt har hun haft det kommercielle  
ansvar i import-export virksomheder i Marseille og Perpignan samt ansvaret for  
salgs- og uddannelsesaktiviteter hos Intergros Bordeaux.                        

Evt. kommentarer :                                                              
Adm. direktør René Dines Hermand tlf. 20 300 406                                
Formand for bestyrelsen Poul Dines tlf. 3027 2652                               

Esoft systems, som i dag har sit hovedkontor på Skibhusvej i Odense, beskæftiger
mere end 80 medarbejdere og henvender sig til både ejendomsmæglerkæder og       
uafhængige mæglere.                                                             
Esoft systems udvikler intelligente løsninger inden for rentegninger,           
stillbilleder, 360o panorama-billeder, annoncesystemer og hjemmesider for de    
mæglere som ønsker lidt mere. Esoft systems blev noteret på First North i marts 
2007. Læs mere på www.esoft.dk                                                  
Godkendt rådgiver er Dahl-Sørensen & Partners, Virksomhedsmæglere A/S,          
Amagertorv 9. 1160 København K, tlf. 33 64 92 00.                               
Esoft systems a/s, Skibhusvej 52C, 5000 Odense C, tlf.  70 222 466