Britisk sundhedsreform: Ny konsultationsproces forventes i september 2007


Det britiske sundhedsministerium har meddelt, at den igangværende undersøgelse
af vilkårene under Part IX i den britiske Drug Tariff med hensyn til levering
af stomi- og kontinensprodukter samt tilhørende serviceydelser forventes at
føre til en ny konsultationsproces i september 2007. 

Den sidste konsultationsrunde blev afsluttet 2. april 2007 og på grund af det
store antal svar besluttede sundhedsministeriet at gennemgå det oprindelige
forslag. Dette arbejde er næsten færdigt, og sundhedsministeriet har meddelt,
at man vil påbegynde en ny konsultation med et revideret forslag i begyndelsen
af september 2007. 

En konsultationsproces varer 6 uger - 3 måneder, og Coloplast forventer derfor
ingen ændringer før 2008, hvilket stemmer overens med vores seneste opdatering
vedrørende den britiske sundhedsreform i fondsbørsmeddelelse nr. 8/2007 af 23.
maj 2007. 

Coloplast vil udsende en meddelelse, når vi modtager yderligere væsentlig
information fra de britiske myndigheder. 

Lene Skole
Executive Vice President, CFO

Attachments

british health care reform update dk.pdf
GlobeNewswire

Recommended Reading