Delårsrapport 1.-2. kvartal 2007


Resultat efter skat på DKK 163 mio.

Opjusterede resultatforventninger for 2007 fastholdes

Investeringer i 1. halvår 2007 på ca. DKK 1 mia.

Investeringer i 2. halvår 2007 på DKK 1,7 mia. og køberet på yderligere
investeringer over en 3-årig periode med en forventet værdi på ca. DKK 2,1 mia. 


•Omsætning som forventet på DKK 218 mio. i 1. halvår 2007 (DKK 223 mio. samme
periode sidste år). 

•Resultat før renter (EBIT) på DKK 127 mio. (DKK 127 mio. samme periode sidste
år). 

•Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på DKK 67 mio. (DKK 79 mio.
samme periode sidste år). 

•Resultat efter skat DKK 163 mio. (DKK 124 mio. samme periode sidste år).

•Udlejningsprocent på 99,5 (inkl. projektejendomme er udlejningsprocenten 96)

•Investeringer på DKK 0,8 mia. i 1. halvår 2007. Jeudan har endvidere indgået
aftale om nye investeringer for DKK 1,7 mia. i 2. halvår 2007 samt en køberet
på yderligere investeringer over en treårig periode med en forventet værdi på
ca. DKK 2,1 mia. 

•Kapitalforhøjelser med et forventet provenu på i alt ca. DKK 750 mio. 2.
halvår 2007. 

•De i maj 2007 opjusterede forventninger for 2007 fastholdes med en omsætning
på ni-veauet DKK 490-530 mio. (2006: DKK 440 mio.) og et resultat før kurs- og
værdiregule-ringer (EBVAT) på niveauet DKK 150-170 mio. (2006: DKK 151 mio.).
Hertil kommer kurs- og værdireguleringer. 


  
Udviklingen i 1.-2. kvartal 2007
Omsætningen i 1. halvår 2007 blev DKK 218 mio., hvilket var et mindre fald på
DKK 5 mio. i forhold til sammen periode sidste år. 

EBIT blev på DKK 127 mio., hvilket er på niveau med samme periode sidste år.

Resultat før kurs- og værdireguleringer blev DKK 67 mio. mod DKK 79 mio. samme
pe-riode sidste år. Faldet kan henføres til et stigende renteniveau på
Koncernens finan-sielle gældsforpligtelser, hvor den del af
realkreditfinansieringen med aftale om et renteloft har nået renteloftet på 5%
p,a. Der er hermed ikke risiko for yderligere rentestigning på Koncernens
realkreditfi-nansiering. 

Resultatet er i overensstemmelse med for-ventningerne, og bestyrelsen anser det
for tilfredsstillende. 

Koncernen købte med virkning pr. 15. juni 2007 ejendommen Pilestræde 34 m.fl.
(Berlingske-karréen) for DKK 0,7 mia., hvortil kommer en ombygning på forventet
godt DKK 0,2 mia. 

Koncernen har endvidere, som meddelt 15. maj 2007, indgået aftale om køb af en
por-tefølje af retailejendomme for DKK 1,7 mia. Handlen er indgået med virkning
pr. 1. juli 2007 og forventes effektueret i november 2007. Herudover har
Koncernen indgået en aftale om køberet på yderligere retailejen-domme for en
forventet værdi på ca. DKK 2,1 mia. 

Kapitalforhøjelse
Efter erhvervelsen af Berlingske-karréen, porteføljen af retailejendomme og en
even-tuel udnyttelse af køberetten til yderligere retailejendomme vil Jeudans
opkøbskapaci-tet være opbrugt. 

For fortsat at have mulighed for vækst gennem køb af attraktive ejendomme og
porteføljer vil Jeudans bestyrelse på bag-grund af bemyndigelse i vedtægterne
udvi-de Koncernens kapitalgrundlag. Udvidelsen forventes gennemført ved en
emission i 2. halvår 2007 med et forventet provenu til Jeudan på ca. DKK 650
mio. De nye aktier udstedes med fortegningsret for eksiste-rende aktionærer. 

Prospekt og nærmere oplysninger om kapi-taludvidelsen vil forventeligt blive
offentlig-gjort i september 2007. 

Som tidligere meddelt vil Bestyrelsen i Jeu-dan på baggrund af bemyndigelse i
ved-tægterne endvidere beslutte at udvide ak-tiekapitalen med 166.667 aktier,
svarende til ca. DKK 100 mio. rettet mod SL Nordic Holding ApS i forbindelse
med købet af re-tailejendommene. Kapitaludvidelsen forven-tes gennemført 2.
halvår 2007. 
Nyt hovedsæde
Med virkning fra 14. maj 2007 er Jeudans nye hovedsæde på Sankt Annæ Plads 13
taget i brug. Udover at huse Koncernens hovedkontorsfunktioner er ejendommen,
der har et samlet areal på 8.200 m², udle-jet til en række virksomheder, der
flytter ind i løbet af 2. halvår 2007. 

Jeudan skal forestå levering af Facility Ser-vice ydelser, herunder reception,
renhold, catering, vagt, konferencecenter m.m. 

Resultatopgørelsen
Ejendomssegmentets omsætning udgjorde i 2. kvartal 2007 DKK 83 mio. mod DKK 82
mio. i samme periode sidste år. År til dato svarer det til DKK 163 mio. mod DKK
159 mio. samme periode sidste år. 

Udlejningsprocenten i Koncernens eksiste-rende ejendomsportefølje udviser
fortsat et tilfredsstillende niveau. Med udgangen af 2. kvartal 2007 var
udlejningsprocenten 99,5 (målt på indtægter), ekskl. projektejen-domme (96,0
inkl. projektejendomme). Den generelle udlejningsprocent på ejen-domsmarkedet i
København er p.t. på 97,1. 

Der er fortsat en god efterspørgsel efter ledige kontorlokaler i indre
København, og det lave tomgangsniveau er formentlig år-sagen til p.t. svagt
stigende lejepriser. 

Aktivitetsniveauet i Servicesegmentet har været stigende. Servicesegmentets
omsæt-ning blev i 2. kvartal 2007 på DKK 49 mio. mod DKK 43 mio. samme periode
sidste år. År til dato udgør omsætningen DKK 88 mio. mod DKK 74 mio. samme
periode sidste år, svarende til en stigning på 19%. 

Driftsomkostningerne i ejendomssegmentet er i 2. kvartal steget fra DKK 13 mio.
til DKK 15 mio. År til dato udgør driftsomkost-ningerne DKK 30 mio. mod DKK 27
mio. samme periode sidste år. Stigningen kan henføres til de foretagne
ejendomsinveste-ringer i løbet af 2006 og 2007. 

Driftsomkostningerne i servicesegmentet er i 2. kvartal steget fra DKK 38 mio.
til DKK 42 mio. År til dato udgør driftsomkostnin-gerne DKK 78 mio. mod DKK 66
mio. sam-me periode sidste år. Stigningen relaterer sig til øget
produktionsomkostninger til den stigende omsætning. 

Koncernens bruttoresultat udgjorde i 2. kvartal DKK 73 mio. mod DKK 75 mio.
samme periode sidste år og år til dato DKK 140 mio., svarende til samme niveau
i til-svarende periode sidste år. 

Ejendomssegmentets bruttoresultat udgjor-de i 2. kvartal 2007 DKK 68 mio. mod
DKK 69 mio. i 2. kvartal 2006. 

Servicesegmentets bruttoresultat før elimi-neringer udgjorde i 2. kvartal 2007
DKK 7 mio. mod DKK 5 mio. tilsvarende periode sidste år. 

Koncernens administrationsomkostninger udgjorde i 2. kvartal 2007 DKK 7 mio.,
hvilket er på niveau med samme periode sidste år. 

Koncernens resultat før finansielle poster (EBIT) blev herefter DKK 127 mio.
for 1. halvår 2007, hvilket er på niveau med samme periode sidste år. 

De finansielle poster (netto) var i 2. kvartal 2007 DKK -30 mio. mod DKK -25
mio. samme periode sidste år. Stigningen i net-torenterne kan henføres til det
stigende renteniveau på den del af Koncernens real-kreditfinansiering med
aftale om et rente-loft på 5% p.a. Med det nuværende rente-niveau har renten
nået renteloftet, og der-med er der ikke risiko for yderligere rente-stigninger
på Koncernens realkreditfinansie-ring. År til dato udgør de finansielle poster
(netto) DKK -59 mio. mod DKK -48 mio. samme periode sidste år. 

Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) udgjorde herefter i 2. kvartal
2007 DKK 35 mio. mod DKK 43 mio. samme pe-riode sidste år. År til dato udgør
resultat før kurs- og værdireguleringer DKK 67 mio. mod DKK 79 mio. tilsvarende
periode sidste år. 

Kurs- og værdireguleringer (netto) i 2. kvartal 2007 udgjorde DKK 90 mio. mod
DKK 27 mio. samme periode sidste år. Po-sten dækker over urealiserede
kursgevin-ster på Koncernens finansiering, hvilket kan henføres til det
stigende renteniveau. År til dato udgjorde nettoreguleringerne DKK 88 mio. 

Koncernen har ikke foretaget værdiregule-ringer af Koncernens
ejendomsportefølje i 1. halvår 2007. 

Resultatet før skat for 2. kvartal 2007 ud-gjorde herefter DKK 125 mio. (DKK 70
mio. i samme periode sidste år). År til dato ud-gjorde resultat før skat DKK
155 mio. (DKK 171 mio.). 

I juni 2007 vedtog Folketinget et forslag om begrænsning af rentefradragsretten
samt en nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 28% til 25%. Lovforslaget har
medført en engangseffekt på tilbageførsel af den afsat-te udskudte skat som
følge af nedsættelse af skattesatsen med DKK 48 mio. Skatten for 2. kvartal
2007 blev hermed positiv med DKK 17 mio. og år til dato er skatten positiv med
DKK 8 mio. 

Nettoresultatet for 2. kvartal 2007 blev herefter DKK 142 mio. mod DKK 51 mio.
samme periode sidste år. År til dato blev nettoresultatet DKK 163 mio. mod DKK
124 mio. tilsvarende periode sidste år. 

Balancen
Den bogførte værdi af investeringsejen-dommene inkl. igangværende projekter
ud-gjorde ultimo juni DKK 6.758 mio., svaren-de til en stigning på 23% i
forhold til sam-me periode sidste år og en stigning på 16% i forhold til ultimo
2006. Stigningen i 2007 relaterer sig til købet af Borgergade 24 og Berlingske
Karré. 

Tilgodehavender udgjorde pr. 30. juni 2007 DKK 53 mio. mod DKK 37 mio. samme
pe-riode sidste år og mod DKK 30 mio. ved årsskiftet. 

Likvide beholdninger androg pr. 30. juni 2007 DKK 151 mio., hvilket er på
niveau med 30. juni 2006. 

Egenkapitalen udgjorde pr. 30. juni 2007 DKK 2.602 mio. mod DKK 2.247 mio. pr.
30. juni 2006 og DKK 2.480 mio. ved års-skiftet. 

De langfristede forpligtelser udgjorde DKK 2.969 mio. pr. 30. juni 2007 mod DKK
2.759 pr. 30. juni 2006 og mod DKK 2.983 ved årsskiftet. 

De kortfristede forpligtelser udgjorde DKK 1.407 mio. pr. 30. juni 2007 mod DKK
681 mio. pr. 30. juni 2006 og mod DKK 581 mio. ved årsskiftet. Stigningen kan
primært tilskrives gæld ved køb af Berlingske Karré. Beløbet er indbetalt til
sælger primo august 2007 i forbindelse med closing. 

Pengestrømme og likviditet
Likviditetspåvirkningen fra driftsaktiviteter-ne udgjorde DKK 74 mio. i 1.
halvår 2007, hvilket er på niveau med samme periode 2006.
Likviditetspåvirkningen svarer til DKK 25,5 i pengestrømme pr. aktie p.a. 

Likviditetspåvirkningen af nettoinveste-ringsaktiviteter, der inkluderer
periodens investering i Borgergade 24 og Berlingske Karre, var DKK -792 mio.
(DKK -287 mio.). 

Efter likviditetspåvirkningen fra finansie-ringsaktiviteterne på DKK 526 mio.
(DKK 97 mio.), der kan tilskrives gæld ved køb af Berlingske Karré, udgjorde
ændringen i de samlede pengestrømme DKK -195 mio. (DKK -118 mio.). 

Likviditetsberedskabet (inkl. trækningsret-tigheder) var DKK 189 mio. pr. 30.
juni 2007 mod DKK 153 mio. på samme tids-punkt sidste år. 

Forventninger 2007
Investeringen i Berlingske-karreen i Køben-havns centrum for DKK 0,7 mia. er
foreta-get med virkning pr. 15. juni 2007. Ejen-dommen gennemgår en større
ombygning, hvorfor der først forventes et positivt netto-resultat ultimo
2008/primo 2009. Ombyg-ningen er anslået til godt DKK 0,2 mia. 

Jeudan har endvidere, som tidligere med-delt, investeret i en
ejendomsportefølje pr. 1. juli 2007, bestående af primært retaile-jendomme for
DKK 1,7 mia. med ret til at købe yderligere retailejendomme, primært
retailcentre, for ca. DKK 2,1 mia. - forment-lig over en treårig periode. 

Til dækning af renterisikoen på den finan-siering, der er respektive forventes
optaget i 2. halvår 2007 på Berlingske Karrén og retailejendomme, har Koncernen
indgået to renteswaps med en løbetid på 15 år på til-sammen ca. DKK 1,5 mia. 

På baggrund af investeringerne i 2007 for-venter Jeudan, som meddelt 15. maj
2007, en nettoomsætning på niveauet DKK 490-530 mio. (2006: DKK 440 mio.). 

Jeudans finansiering består af dels realkre-ditfinansiering med renteloft, dels
realkre-dit- og bankfinansiering med fast rente i en årrække. Derfor er den
samlede finansie-ringsudgift forholdsvis forudsigelig. 

Jeudan forventer herefter et resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på
ni-veauet DKK 150-170 mio. (2006: DKK 151 mio.) 

Jeudan vil fortsætte bestræbelserne på at øge ejendommenes værdi gennem
byg-ningsforbedringer og effektivisering af drif-ten. Herved dannes grundlag
for positive værdireguleringer af ejendommenes værdi. Hertil kan komme
værdireguleringer - posi-tive eller negative - som følge af udviklin-gen i
priserne på ejendomsmarkedet. 

Regulering af værdien af Koncernens gældsforpligtelser afhænger af
renteudvik-lingen i 2007. 

Jeudan fører løbende drøftelser om yderli-gere investeringer. Forhandlingerne
kan resultere i yderligere investeringer i 2007. 

Efter gennemførelse af ovennævnte plan-lagte investeringer for tilsammen en
for-ventet værdi på ca. DKK 4,7 mia. og kapi-taludvidelser på ca. DKK 750 mio.
vil Kon-cernens samlede investeringer udgøre ca. DKK 11 mia. og egenkapitalen
ca. DKK 3,3 mia., svarende til en egenkapitalandel på ca. 30%. 

Det økonomiske mål er uændret, at EBVAT skal udgøre mindst 8% af egenkapitalen,
svarende til DKK 250 mio. Dette mål for-ventes nået inden for en kortere
årrække, hvilket vil medføre, at EBVAT pr. aktie for-ventes at stige med ca.
50% i forhold til 2006. 

De her beskrevne forventninger til den fremtidi-ge udvikling er forbundet med
usikkerhed og risici, som blandt andet - men ikke udelukkende - omfatter de
faktorer, som er beskrevet i af-snittet om risikoforhold i Jeudans årsrapport
for 2006. Disse og andre faktorer kan indebære, at den faktiske udvikling
afviger væsentligt fra for-ventningerne. 

Anvendt regnskabspraksis
Delårsrapporten er aflagt i overensstem-melse med bestemmelserne om måling og
indregning i International Financial Repor-ting Standards som godkendt af EU. 

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2006.

Delårsrapporten er ikke revideret.

Bilag
Koncernens resultatopgørelse, balance, egenkapitalforklaring,
pengestrømsopgørel-se og hovedtal på kvartalsbasis. 



Finanskalender

14. nov. 2007 	Rapport for 1.-3. kvartal
31. dec. 2007 	Regnskabsåret slutter


 





Jeudan er en af Danmarks største ejendomsvirksomheder med et samlet areal til
udlejning på knap en halv million kvadratmeter. Koncernen investerer i og
driver større kontorejendomme i København og er ved at overtage en stor
portefølje af retailejendomme i Storkøbenhavn og på Sjælland. Koncernen har
desuden et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og
bygningsydelser. Strategien sig-ter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på
kerneværdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelig-hed. Koncernen har 200
medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på OMX Den Nordiske Børs Køben-havn
(JDAN). www.jeudan.dk.

Attachments

141.pdf
GlobeNewswire