Victoria Properties A/S delårsrapport 1. halvår 2007 - forslag om valg af ny formand



FONDSBØRSMEDDELELSE NR 57
21. august 2007


             Delårsrapport for koncernen 1. halvår 2007

                    Forslag om valg af ny formand


*           Koncernens resultat for perioden 1. januar - 30. juni
  2007 udgør EUR 7,9 mio før skat og
EUR 5,7 mio efter skat
*           Resultatet er påvirket af værdireguleringer på
  investeringsejendomme på EUR 6,6 mio
*           Koncernens ledelse opjusterer forventningerne til
  resultatet for 2007 til mellem EUR 16 mio og EUR 18 mio før skat.
  Tidligere forventedes et resultat før skat på mellem EUR 6,0 mio og
  EUR 7,5 mio. Opjusteringen begrundes i det væsentligste med
  forventede yderligere opskrivninger på koncernens
  investeringsejendomme som følge af den generelle prisudvikling på
  det tyske ejendomsmarked samt en porteføljebetragtning
*           Alle selskabets ejendomme er købt således, at de
  genererer positiv likviditet fra første dag
*           I perioden 1. januar - 30. juni 2007 overtog Victoria
  Properties 22 ejendomme til en samlet anskaffelsessum på EUR 47,8
  mio (inklusive købsomkostninger), hvor købsaftalerne er indgået i
  2006
*           Victoria Properties har i perioden 1. januar - 30. juni
  2007 indgået købsaftaler på ejendomme til en samlet købesum
  (inklusive omkostninger) på EUR 13,9 mio. Hovedparten af disse
  ejendomme er overtaget 1. april 2007, mens en ejendom først
  overtages i 3. kvartal 2007
*           Efter periodens udløb har Victoria Properties indgået
  købsaftaler for i alt EUR 26,8 mio. Disse ejendomme overtages i 3.
  kvartal 2007
*           Victoria Properties har revideret sin
  investeringsstrategi til at omfatte butiks-, bolig-, kontor- og
  hotelejendomme i de 10-12 største byer i det vestlige Tyskland og
  Berlin
*           Sehested Holding Company A/S (100% ejet af
  administrerende direktør Michael Sehested) har i april måned 2007
  valgt at udnytte 30.000 styk warrants til en kurs på DKK 285 pr
  aktie à DKK 100
*           Victoria Properties har i marts 2007 indgået en
  rammeaftale med FIH om lån af op til EUR 114 mio, hvoraf EUR 38 mio
  er udnyttet pr 30. juni 2007
*           Der er medregnet gevinster på rentesikringsaftaler for i
  alt EUR 2,5 mio i perioden
*           Victoria Properties har fastlagt hovedvilkårene for Fund
  og Asset Management
*           Claus Colliander har meddelt bestyrelsen, at han ønsker
  at træde tilbage som medlem af og formand for bestyrelsen i
  Victoria Properties. Bestyrelsen foreslår Leif Jensen,
  administrerende direktør i VKR Holding A/S, valgt som medlem af
  bestyrelsen med henblik på at indtræde som ny bestyrelsesformand
*           Victoria Properties har styrket organisationen med to
  ledende medarbejdere, så det samlede antal medarbejdere er 12

Victoria Properties har i første halvår 2007 arbejdet målrettet på at
etablere sit forretningskoncept inden for Fund og Asset Management.
Arbejdet har bestået i at klarlægge danske institutionelle og
industrielle investorers syn på direkte contra indirekte
investeringer samt deres syn på investeringer i Tyskland. Desuden har
Victoria Properties fastlagt de forventede hovedvilkår for dette
forretningsområde.

Med købet af erhvervsmæglervirksomheden Sehested Consulting A/S med
ni medarbejdere i 2006, påbegyndte Victoria Properties arbejdet med
at opbygge en kompetent og dedikeret organisation. Victoria
Properties har nu 12 medarbejdere, som alene har fokus på
ejendomsinvesteringer i Tyskland.

Som tidligere udmeldt, har Victoria Properties sat som mål, at
koncernens egen portefølje af ejendomme skal udgøre EUR 150 mio ved
udgangen af 3. kvartal 2007. I første halvår af 2007 har koncernen
arbejdet på at opfylde dette mål, således at der ved periodens
afslutning var en betydelig mængde ejendomme i pipeline. Der er efter
periodens udløb indgået købsaftaler på tre ejendomme for i alt EUR
26,8 mio, hvormed Victoria Properties i alt har indgået købsaftaler
på 35 ejendomme. Den samlede anskaffelsessum (inklusive
købsomkostninger) for Victoria Properties' egen portefølje af
ejendomme udgør hermed EUR 101,8 mio.


Kontaktperson:

Michael Sehested, adm direktør, telefon 70 27 01 99

Attachments

Delarsregnskab 1H2007
GlobeNewswire