- Nilfisk-Advance akkvisition i Sydafrika


Københavns Fondsbørs
Nikolaj Plads 6
1007 Købehavn K





16. oktober 2007
Meddelelse nr. 21


Nilfisk-Advance akkvisition i Sydafrika 
Med virkning fra 1. januar 2008 overtager Nilfisk-Advance ejerskabet af sin
sydafrikanske forhandler WAP South Africa (Pty) Ltd. (WAP). Det sker som et led
i Nilfisk-Advances planer om at ekspandere sine aktiviteter på såvel
eksisterende som nye markeder. 

WAP har i Sydafrika etableret en omfattende salgs- og serviceorganisation med
190 medarbejdere. Akkvisitionen tilfører Nilfisk-Advance en omsætning i
størrelsesordenen 50 mDKK. 
 
Erfaren organisation 
WAP er en 30 år gammel virksomhed, der ejes af ledelsen af selskabet samt en
ekstern investor. Virksomheden har igennem en årrække som eneforhandler
serviceret det sydafrikanske marked med Nilfisk-Advance produkter. Der er
således tale om en veletableret virksomhed med dybtgående kendskab til
Nilfisk-Advances produktprogram og servicekoncepter. 

Med overtagelsen af WAP vil Nilfisk-Advances muligheder for at øge salget på
det sydafrikanske marked blive betydeligt styrket. Dette blandt andet som følge
af muligheden for afsætning af et bredere produktprogram. Derudover vil det øge
Nilfisk-Advances muligheder for afsætning i de omkringliggende lande i Afrika,
hvortil WAP allerede i dag eksporterer. 

Aftalen om overtagelsen af WAP er indgået som følge af den nuværende
grundlægger og majoritetsaktionærs ønske om et generationsskifte i ledelsen
indenfor en kortere årrække. 


Finansielle forhold 
Det er aftalt med sælger at købesummen ikke offentliggøres. 

De forventninger, der fremadrettet knytter sig til akkvisitionen af WAP, vil
være inkluderet i Nilfisk-Advances / NKTs forventninger til 2008, der
offentliggøres i NKTs årsrapport for 2007. 

WAP vil indgå i Nilfisk-Advances konsoliderede regnskab fra 2008. 

Led i Nilfisk-Advances ekspansionsstrategi 
Når overtagelsen af WAP er realiseret per 1. januar 2008 tæller Nilfisk-Advance
yderligere et selskab oven i de nuværende 35 egne salgsselskaber, hvoraf
hovedparten har domicil i Europa, Nordamerika og Asien. Som et led i strategien
om ekspansion har Nilfisk-Advance hen over det seneste år - ud over
akkvisitionen af den kinesiske produktions- og salgsorganisation "Viper" - også
styrket sin position i Danmark og England via tilkøb af mindre salgs- og
servicevirksomheder. 

Læs mere om Nilfisk-Advance på www.nilfisk-advance.com.

Yderligere oplysninger 
De er velkommen til at kontakte undertegnede på telefon 4348 2000 eller
Nilfisk-Advances administrerende direktør Jørgen Jensen på telefon 4323 8100,
såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående. 

Med venlig hilsen 
NKT Holding A/S 
Thomas Hofman-Bang 
Administrerende direktør, 
Bestyrelsesformand i Nilfisk-Advance A/S
GlobeNewswire