mermaid technology a/s indgår betinget aftale om overtagelse af Acrossmedia A/S.


mermaid technology a/s har efter en kort forhandling indgået en betinget aftale
om overtagelse af alle aktier eller aktiviteter i Acrossmedia A/S, og såfremt
aftalen bliver endelig vil det medføre at mermaid technology bliver den største
leverandør af dynamisk digitale skilteløsninger i Skandinavien. Aftalen er
betinget af en tilfreds-stillende due diligence og den endelige  pris er
ligeledes afhængig af resultatet af due diligence og det forventes at
Acrossmedia's moderselskab, Frontstairs A/S, fortsætter som aktionær i mermaid
technology a/s. 

Overtagelse forventes at finde sted per 31. december 2007. 

Acrossmedia A/S er blandt Danmark's største leverandører af Dynamisk Digitale
Skilte-løsninger, med kunder som eksempelvis 7eleven, SuperBest, DSB's ”Kort og
Godt”-butikker, Boconcept,YX-Markeder, Profil Optik,A-apoteket og mange andre.
Acrossmedia A/S administrerer eller servicerer i dag mere end 2500 skærme. 

mermaid technology a/s´s strategi er ved organisk vækst og opkøb at blive den
førende leverandør af  Dynamiske Digitale Skilteløsninger i Nordeuropa og
såfremt aftalen med Acrossmedia bliver effektueret vil det være et væsentligt
skridt på vejen. mermaid technology a/s vil således positionere sig i markedet
som den ledende virksomhed indenfor segmentet i Skandinavien og derved have et
meget solidt fundament for den videre ekspansionen i henholdsvis Tyskland,
Sverige og Norge. 

Resultatet af due diligence forventes at kunne meddeles inden udgangen af
november måned. 


For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Adm. Direktør			Certified Advisor 
                                    Head of Corporate Finance, IPO's 	
Henrik Johnsen 		         Niels Kryger Andersen		
mermaid technology a/s		Capinordic Bank A/S
Tlf.: 44 52 92 00 			Tlf.: 88 16 30 00					           	            
E-mail: hj@mermaid.dk		E-mail: niels.kryger.andersen@capinordic.com 	
					
mermaid technology a/s designer, producerer og leverer specialdesignede
totalløsninger til Dynamisk Digital Skiltning (DDS) til brug i in-store
marketing, informations-formidling og infotainment. mermaid technology a/s og
det 100 % ejede datterselskab Victor Soft A/S står bag udviklingen af
DDS-softwaren vTouchPro, som er kendt for sin unikke kombination af stor
teknologisk kompleksitet og uovertruffen brugervenlighed. Victor Soft A/S
producerer ligeledes kvalitetsspots og professionelle templates, som
skræddersyes til at imødekomme kundens specifikke ønsker og behov. Selskabet
tilbyder desuden hosting og vedligeholdelse af de leverede DDS-installationer. 

Foruden totalløsninger til DDS-markedet producerer mermaid technology a/s
LCD-monitorer og fladskærmsfjernsyn i eget prisvindende design, der til dato er
solgt i mere end 50.000 enheder til kunder i ind- og udland. 
 
Besøg www.mermaid.dk for mere information om mermaid technology a/s.

Attachments

pressemeddelelse 14 - acrossmedia  mermaid technology.pdf
GlobeNewswire