Selskabet skal hermed meddele at man har afsluttet en rettet emission med et samlet provenu på DKK 60 mio. Det er et udvalg af danske og udenlandske banker, kapitalforvaltere og private investorer, som har tegnet nye aktier i Selskabet for et samlet beløb på DKK 60 mio. til kurs 6,25. Emissionen er gennemført af Korral Partners A/S. ”Jeg ser denne rettede emission som endnu en tillidserklæring til Notabene.net og vores arbejde med udvikling af virksomheden. Vi er nået langt i det forgangne år efter vores notering på First North. Selskabet er vokset fra 18 medarbejdere til 165 medarbejdere, markedsværdien er steget fra DKK 70 mio. til DKK 450 mio. og årsomsætningen er vokset fra DKK 26 mio. i 2005/2006 til mere end DKK 60 mio. i 2006/2007 og en forventning på DKK 200-220 mio. i 2007/2008. Det er svært at være utilfredse med Selskabets resultater og position i markedet”, udtaler adm. direktør Brian Mertz Pedersen. Det er Selskabets intention at anvende kapitalen til opkøb af komplementerende virksomheder i ind- og udland herunder i tråd med Selskabets nordeuropæiske strategi, ligesom at kapitaludvidelsen vil være med til at styrke Selskabets kapitalstruktur i øvrigt. I forbindelse med kapitalforhøjelsen vil Selskabet udarbejde en opdatering af Selskabets prospekt hvor også akkvisitionen af The Milk ApS og Cubizz Communication A/S vil indgå. Selskabets ledelse forventer at dette prospekt bliver godkendt af Finanstilsynet og Københavns Fondsbørs OMX i ultimo november/primo december 2007, hvorefter det vil blive offentliggjort. Med venlig hilsen Brian Mertz Pedersen Adm. direktør Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Notabene.net A/S Horwath Revisorerne (Godkendt Rådgiver) Sankt Gjertruds Stræde 10 Strandvejen 58 DK-1129 København K DK-2900 Hellerup Brian Mertz Pedersen Søren Jonassen Adm. direktør Statsautoriseret Revisor Tlf.: 70 27 80 89 Tlf.: 39 29 25 00 Mail : ir@notabene.net Mail: s.jonassen@revisor.com