Få adgang til delårsrapporten via FLSmidths web-site: http://www.flsmidth.com/flsmidth/english/investor/reports/default.asp?lang=Danish Delårsrapportens hovedkonklusioner er: Resultatudvikling i 1.-3. kvartal 2007 - Ordrebeholdningen er steget med 37% til DKK 24.940 mio. siden årsskiftet (ultimo 2006: DKK 18.264 mio.) - Ordreindgangen er steget med 18% til DKK 17.333 mio. i 1.-3. kvartal 2007 fra DKK 14.668 mio. i samme periode sidste år - Omsætningen er steget med 60% til DKK 13.488 mio. i 1.-3. kvartal 2007 fra DKK 8.414 mio. i samme periode sidste år - Driftsresultatet (EBITDA) er steget med 143% til DKK 1.442 mio. i 1.-3. kvartal 2007 fra DKK 593 mio. i samme periode sidste år, svarende til en EBITDA-margin på 10,7% (1.-3. kvartal 2006: 7,0%) - Driftsresultatet (EBIT) er steget med 173% til DKK 1.244 mio. i 1.-3. kvartal 2007 fra DKK 456 mio. i samme periode sidste år, svarende til en EBIT-margin på 9,2% (1.-3. kvartal 2006: 5,4%) - Resultat før skat (EBT) er steget med 157% til DKK 1.286 mio. i 1.-3. kvartal 2007 fra DKK 501 mio. i samme periode sidste år - Pengestrømme fra driftsaktivitet (fortsættende aktiviteter) udgjorde DKK 979 mio. i 1.-3. kvartal 2007 mod DKK 652 mio. i samme periode sidste år. Væsentlige begivenheder i 3. kvartal 2007 FLSmidth & Co. overtog den 10. august 2007 GL&V Process, der er en af verdens førende leverandører af separationsteknologi til metal- og mineralindustrien. Den samlede købspris udgjorde CAD 998 mio. (DKK 5,2 mia.) og de overtagne aktiviteter er konsolideret fra 10. august 2007. Overtagelsen omfatter alle aktier og stemmerettigheder. Forventninger til 2007 Forventningerne til cementmarkedet i 2007 er uforandret 125-150 mio. årstons nykontraheret cementovnskapacitet globalt (ekskl. Kina). FLSmidth & Co. opjusterer forventningerne til årets omsætning og resultat jf. nedenstående tal, der i lighed med tidligere udmeldte forventninger er inklusive indregning af GL&V Process fra 10. august 2007: - Koncernomsætning ca. DKK 20,5 mia. (tidligere DKK 19,5-20 mia.), heraf GL&V Process DKK 1,2 mia. - Driftsresultat før af- og nedskrivninger og særlige engangsposter (EBITDA) DKK 2,05-2,2 mia. (tidligere DKK 1,85-2,0 mia.), heraf GL&V Process DKK 150 mio. - Driftsresultat (EBIT) DKK 1,75-1,9 mia. (tidligere DKK 1,55-1,7 mia.), heraf GL&V Process DKK 0 mio. - Resultat før skat (EBT) DKK 1,75-1,9 mia. (tidligere DKK 1,55-1,7 mia.), heraf GL&V Process DKK -100 mio. FLSmidths' interaktive elektroniske delårsrapport Via websitet kan man downloade både tal og tabeller i Excel regneark samt via søgemaskinen søge overalt i regnskabet efter både tal og tekster. Direkte link: http://annualreport.fls.com/2007_q3 Spørgsmål til denne meddelelse bedes rettet til Adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen på telefon +45 36 18 18 00 efter kl. 14.00. Der afholdes telefonkonference vedrørende delårsrapporten i dag kl. 15:00. Se nærmere detaljer om tilmelding til telefonkonferencen på www.flsmidth.com FLSmidth & Co. A/S Koncernkommunikation