4. december 2007 TIL AKTIONÆRERNE i mermaid technology a/s Der indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling i mermaid technology a/s, der afholdes torsdag den 13. december kl. 14.00 hos mermaid technology a/s, Klingseyvej 15B, 2720 Vanløse med følgende dagsorden: 1. Bestyrelsens forslag 1.1 Bestyrelsesbemyndigelse til kapitalforhøjelse forhøjes. Bestyrelsen foreslår, at vedtægternes § 5.2 ændres således, at bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje selskabets aktiekapital uden fortegningsret i forbindelse med opkøb med op til nom. DKK 2.000.000 forhøjes til nom. DKK 5.000.000, hvoraf nom. DKK 2.615.400 vil blive benyttet ved apportindskud af Acrossmedia A/S, jf. Fondsmeddelelse nr. 16 af 30. november 2007. Samtidigt udgår vedtægternes § 5.1. Herudover ændres § 5.2 til § 5.1 samt § 5.3 ændres til § 5.2. 1.2 Ændring af hjemsted til Albertslund kommune. Bestyrelsen foreslår, at vedtægternes § 1.3 ændres således at selskabets hjemsted ændres fra Københavns Kommune til Albertslund Kommune, da selskabet per 1. januar 2008 flytter til Fabriksparken 16, 2600 Glostrup. 1.3 Ny paragraf 17 vedrørende incitamentsprogrammer: ”Selskabets generalforsamling har den 13. december 2007 vedtaget retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion. Retningslinjerne offentliggøres på www.mermaid.dk.” Vedtægtsændringen er en konsekvens af kravet i Aktieselskabslovens § 69 b, stk. 2. Adgangskort kan senest den 8. december 2007 kl. 15.00 rekvireres ved henvendelse på investors@mermaid.dk, på telefon 44529200 eller per fax 44529265, hvor man bedes oplyse navn, adresse, telefon- og depotnummer. Adgangskort fremsendes herefter pr. mail eller brev. Dagsorden og de fuldstændige forslag fremlægges til eftersyn på selskabets kontor, Klingseyvej 15B, 2720 Vanløse fra den 5. december 2007 samt på selskabets hjemmeside www.mermaid.dk. Nærværende indkaldelse til generalforsamling sker alene til de aktionærer, som overfor selskabet har ytret ønske herom, jf. vedtægternes § 8. Aktionærerne opfordres derfor til via selskabets hjemmeside www.mermaid.dk under Investors at tilmelde sig med oplysning om navn, adresse, e-mail adresse mv. hvis de ønsker at få indkaldelser direkte via email eller per post. Vanløse, den 4. december 2007 Bestyrelsen
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
| Source: Mermaid A/S