PRESSEMEDDELELSE
Nykøbing Mors, den 19. december 2007
Danfold A/S er noteret på OMX-børsen First North
Børsnoteringen af det nordjyske selskab Danfold A/S er netop gennemført. Dermed
er Danmarks første industriaktie nu noteret på First North. Første handelsdag er
fastsat til den 7. januar 2008. Danfold A/S får således tilført ca. 35 mio. kr.
Fremover vil Danfold A/S forsøge at stå i spidsen for en omfattende national og
international branchekonsolidering.
- Siden vi overtog Danfold A/S i 2005 har ledelsen og medarbejderne gjort et
helt fantastisk stykke arbejde for at modernisere, optimere og fremtidssikre
virksomheden. Det lykkedes til fulde, og kunderne efterspørgsel har været støt
stigende. Kronen på værket er noteringen på First North, som i mine øjne er en
fantastisk præstation på et ellers hårdtprøvet og til tider surt aktiemarked,
siger Mads Leth Christiansen, ejer og bestyrelsesformand, Danfold A/S og
fortsætter:
- Noteringen på First North gør os nu i stand til at investere i yderligere
maskiner. Og så er vi ikke langt fra vores målsætning om at blive Europas
førende producent og leverandør af skuffesider til plademøbelindustrien.
Med noteringen på First North, kundernes stigende efterspørgsel og en mulig
national og internationale branchekonsolidering med Danfold A/S i spidsen
forventer selskabet at øge omsætningen med op til 100 millioner kroner over de
næste tre år.
- Den øgede omsætning vil yderligere styrke vores konkurrenceevne. På den måde
kan vi nå vores målsætning om at blive Europas førende producent og leverandør
af skuffesider til plademøbelindustrien, siger Mads Leth Christiansen.
Får tilført 35 mio. kr
Der er i alt solgt 4.379.372 nye aktier af en pris på 8 kr, hvilket giver et
bruttoprovenu på 35.034.976 kr.
Mads Leth Christiansen og Egon Jensen, der før noteringen ejede selskabet 100 %,
har selv, og via deres selskaber, deltaget i tegningen og ejer efter noteringen
henholdsvis 32,6 % og 42,2 % af selskabet.
Første handelsdag på OMX-børsen First North er fastsat til den 7. januar 2008.
---
Om Danfold A/S
Danfold A/S blev grundlagt i 1978. Dengang var virksomhedens Danmarks første
skuffefabrik. Den 1. januar 2005 fik virksomheden nye ejere, som sammen med
ledelsen og medarbejderne igangsatte en omfattende moderniserings- og
optimeringsproces. Danfold A/S ligger i dag, hvor den altid har ligget - nemlig
på Mors. Og her skal virksomheden også ligge de næste mange, mange år.
Danfold A/S producerer i dag skuffer af 25.000 kubikmeter spånplader og 10.000
kubikmeter fyrretræ om året. Det svarer til, at 35.000 paller med 35.000.000
skuffesider årligt forlader virksomheden. Målet med produktionen er, at Danfold
A/S om tre år producerer skuffer af 60.000 kubikmeter spånplader og fyrretræ.
Men en ting er at producere mange kubikmeter. Noget andet er at undgå spild.
Danfold A/S har de seneste tre år optimeret anvendelsen af deres råvarer, så
spildprocenten i dag er under 1 procent.
Danfolds vision er at blive den største producent og leverandører af skuffesider
i Europa. Hertil kommer, at Danfold A/S fortsat vil fokusere på udvikling af
innovative produktionsprocesser og produkter med mindst muligt spild og den
bedst mulige samlede logistik. Forretningsgrundlaget bygger på et samspil mellem
innovative produktionsprocesser, logistik og tætte kundeforhold - derfor er det
vanskeligt at konkurrere med Danfold A/S gennem efterligning.
Læs mere på www.danfold.dk
Kontakt vedrørende noteringen på OMX-børsen First North, kontakt venligst
Mads Leth Christiansen, Danfold A/S
E-mail: mlc@danfold.dk
Mobil: 40 50 80 81
Yderligere presseinformation, kontakt venligst
Lars Volle, Help PR & Kommunikation
E-mail: lars@help-pr.dk
Mobil: 50 50 74 13
Danfold A/S er noteret på OMX-børsen First North
| Source: Danfold A/S