Fondsbørsmeddelelse, Nr. 1 - 2008 Kontaktperson Ole Madsen 96 34 40 21 Spar Nord Banks årsrapport 2007 Spar Nord Bank fik for 2007 et overskud på 833 mio. kr. før skat. Resultatet forrenter primo egenkapitalen med 24 pct. og betegnes af ledelsen som tilfredsstillende. Basisindtjeningen før nedskrivninger voksede 4 pct. til 703 mio. kr. efter et år, hvor Spar Nord realiserede tilfredsstillende vækst i forretningsomfanget, bl.a. som et resultat af den fortsatte geografiske ekspansion. I 2007 blev der etableret 5 nye lokale banker uden for Nordjylland, i Slagelse, Køge, Ikast, Randers og Esbjerg. Blandt de øvrige hovedtræk fra årsrapporten kan nævnes: • Vækst i nettorenteindtægter på 14 pct. til 1.150 mio. kr. • Vækst i nettogebyrindtægter på 3 pct. til 483 mio. kr. • Vækst i basisindtægter på 8 pct. til 1.989 mio. kr. • Omkostningsvækst på 11 pct. • Nettoindtægt på nedskrivninger på udlån mv. på 111 mio. kr. • Beholdningsindtjening på 19 mio. kr. • Nettotilgang på mere end 10.000 kunder • Udlånsvækst på 19 pct. og indlånsvækst på 20 pct. For 2008 forventes en basisindtjening før nedskrivninger på 675-775 mio. kr. Generalforsamling Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen 30. april, at der for 2007 udbetales et uændret udbytte på 3 kr. pr. aktie. På generalforsamlingen skal der vælges 3 medlemmer til bestyrelsen. På valg er Torben Fristrup, Carsten Normann og Niels Kristian Kirketerp. Bestyrelsen indstiller alle 3 til genvalg. Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Lasse Nyby på telefon 96 34 40 11. I øvrigt henvises til årsrapporten for yderligere oplysninger. Venlig hilsen Spar Nord Ole Madsen Kommunikationschef
Recommended Reading
-
Company announcement no. 07 To Nasdaq Copenhagen Extraordinary General Meeting of Spar Nord Bank A/S on 1 April 2026 At the Extraordinary General Meeting of Spar Nord Bank A/S held on Wednesday 1...
Read More -
Company announcement no. 06 Annual general meeting of Spar Nord Bank A/S At Spar Nord Bank A/S's annual general meeting held on Thursday 26 March 2026: The Annual Report 2025, including the...
Read More