Indberetning om storaktionær


First North meddelelse nr. 25 - 14. februar 2008

Indberetning om storaktionær

Under henvisning til First North regelsæt og Værdipapirhandelslovens §29
indberetter Wirtek a/s hermed følgende oplysninger om Aaen Holding ApS's
ejerandel i selskabet (ISIN: DK0060040913). 

Wirtek a/s er den 14. februar 2008 blevet informeret om, at Aaen Holding ApS's
ejerandel af selskabet er faldet til 49,83 % i forbindelse med en aktiehandel
foretaget den 18. juli 2007. Overskridelsen af 50 % grænsen er sket ved at Aaen
Holding ApS ikke har været tilstrækkelig opmærksom på, at Wirtek a/s
selskabskapitalen blev udvidet med 39.682 aktier i forbindelse med selskabets
erhvervelse af aktiverne i Moltsen Intelligent Software ApS i foråret 2007. 


Om Wirtek a/s 
Wirtek er et softwareudviklingshus med kernekompetencer inden for indlejret
software, applikationer og infrastruktur til mobil telekommunikation. Stærke
kompetencer inden for softwareudvikling og projektledelse, indgående kendskab
til telekommunikationssektoren og en fleksibel samarbejdsmodel, der muliggør
insourcing og forskellige former for outsourcing, sikrer Wirtek
kernekunderelationer baseret på høj grad af tillid i samarbejdet og stor
kundetilfredshed. Selskabets uddannelsescenter Wirtek Mobile Academy er valgt
af Microsoft som global træningspartner indenfor Microsofts mobile teknologier. 

Yderligere information: 

Michael Aaen, Administrerende direktør, WirTek A/S, Tlf.: +45 25 29 75 75
Nibevej 54, 9200 Aalborg, www.wirtek.com

Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Danmark, Tlf.: +45 21 76 43 17

Attachments

fn025_inberetning_om_storaktionr_14022008.doc
GlobeNewswire