Selskabsmeddelelse fra Vestas Wind Systems A/S Randers, den 18. februar 2008 Selskabsmeddelelse nr. 12/2008 V90-3,0 MW-ordre til Vestas i Canada Vestas har modtaget en ordre på 33 stk. V90-3,0 MW-vindmøller til levering i Canada. Ordren er modtaget fra et søsterselskab til SUEZ Renewable Energy NA, som er Houston, Texas-baserede SUEZ Energy North America, Inc.'s division for vedvarende energi. Med SUEZ' overtagelse af det canadiske Ventus Energy Inc., der beskæftiger sig med udvikling og drift af vindkraftprojekter, står selskabet nu i spidsen for en portefølje bestående af 25 vind-udviklingsprojekter i en række provinser i det østlige Canada. Porteføljen indeholder knap 2.000 MW el-produktion på forskellige udviklingsstadier. “Det er yderst glædeligt for Vestas at se vores mangeårige samarbejde med Ventus Energy udvikles yderligere gennem SUEZ Renewable Energy NA. Ordren understøtter Vestas' strategi om at spille en ledende rolle i udviklingen af Canadas enorme vindressourcer,” siger Jens Søby, adm. direktør for Vestas Americas A/S. ”Denne ordre udgør endnu et vigtigt skridt fremad for SUEZ i forhold til dets aktiviteter inden for vindudvikling i Canada,” siger Paul Cavicchi, president og CEO for SUEZ Renewable Energy NA. ”Vi glæder os over at samarbejde med et selskab, der har akkumuleret en så fremragende track record inden for produktkvalitet og kundeservice som Vestas.” Ordren omfatter levering og idriftsættelse af vindmøllerne samt en treårig service- og vedligeholdelseskontrakt. Vestas påbegynder levering af de 33 vindmøller i midten af 2009, og møllerne forventes idriftsat i anden halvdel af 2009. Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas' forventninger til 2008, jf. Selskabsmeddelelse nr. 35/2007 af den 6. november 2007. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Søby, adm. direktør for Vestas Americas A/S, tlf. +1 503 327 2000, eller til Peter Wenzel Kruse, Senior Vice President for Group Communications hos Vestas Wind Systems A/S, tlf. 9730 0000. Med venlig hilsen Vestas Wind Systems A/S Ditlev Engel Koncernchef (CEO)