Bestyrelsen for Investeringsforeningen Midtinvest har i går behandlet og vedtaget årsrapporten for 2007. 2007 skulle vise sig at være et år med mange og store udsving på de finansielle markeder. Fra eufori til ”gravkammer-stemning” og så tilbage til eufori igen. Sådan blev 2007 desværre afsluttende med ”gravkammer-stemning”, hvilket har sat sit præg på årsafkastene. Resultatet blev, at 11 ud af vore 16 afdelinger havde positivt resultat. Bedste afkast opnåede Midtinvest Kina med 43,8%, mens Midtinvest Verden havde det laveste afkast med -2,7%. Som et eksempel på de store udsving, var afkastet i Midtinvest Kina på et tidspunkt oppe på 79,0%. Aktieafkastene i 2007 er meget forskellige fra region til region. Og selv i de enkelte regioner er der store forskelle - se bare afkastet i Kina på 43,8% sammenlignet med 0,1% i afkast i Midtinvest Fjernøsten. Som ventet blev 2007 et bedre år for obligationsejerne end 2006 - dog ikke helt så meget bedre som forventet ved indgangen til 2007. En stor del af årets afkast på obligationer er hentet i 4. kvartal, hvor subprime-krise og faldende aktiekurser førte til en ændring i investoradfærden. Årsrapport er vedhæftet, og vil ligeledes kunne rekvireres hos Midtinvest Investeringsforvaltningsselskab A/S eller downloades på foreningens hjemmeside www.midtinvest.dk. Med venlig hilsen Jens Balle Adm. Direktør Tlf. 9992 0130
Årsrapport 2007 for Investeringsforeningen Midtinvest
| Source: Investeringsforeningen Handelsinvest