Nykredit udbyder for 3,0 mia. kr. Aaa-ratede særligt dækkede obligationer i DKK i forbindelse med rentetilpasningen af de af Nykredits Tilpasningslån, der har årlig rentetilpasning den 1. april. Udbud og auktionsvilkår Auktionerne finder sted fra og med tirsdag den 11. marts til og med torsdag den 27. marts i år. Den fondskode, der udbydes, kan ses i bilag 1, og tidspunkterne og vilkårene for auktionerne fremgår af bilag 2 og 3. Spørgsmål vedrørende obligationssalget og tekniske spørgsmål i forbindelse hermed kan rettes til tradingchef Lars Kastrup Nielsen, telefon 44 55 11 66. Øvrige spørgsmål kan rettes til vicedirektør Henrik Hjortshøj-Nielsen, Finansafdelingen, på telefon 44 55 10 40 eller kommunikationsdirektør Nels Petersen på telefon 44 55 14 70/20 22 22 72.