Fusion af Aktieselskabet Schouw & Co. og BioMar Holding A/S Bestyrelserne for Aktieselskabet Schouw & Co. ("Schouw & Co.") og BioMar Holding A/S ("BioMar Holding") har besluttet at foreslå en fusion af de to selskaber med Schouw & Co. som det fortsæt-tende selskab. Forud for fusionen foreslås udstedt fondsaktier til de eksisterende aktionærer i Schouw & Co. i forholdet 1 til 1, hvilket forventes at halvere kursen på en Schouw & Co. aktie ved fordeling af koncernens værdier på det dobbelte antal aktier. Efter fondsaktieemissionen gennemføres fusionen ved, at hver aktie á DKK 20 i BioMar Holding ombyttes med 1 aktie á DKK 10 i Schouw & Co. Da BioMar Holding allerede indgår som en fuldt konsolideret dattervirksomhed i Schouw & Co.'s koncernregnskab ændres dette ikke som følge af fusionen bortset fra, at minoritetsinteresser vedrørende BioMar Holding udgår. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til de to selskabers direktioner. Administrerende direktør Jens Bjerg Sørensen, Schouw & Co., + 45 86 11 22 22. Administrerende direktør Nils Agnar Brunborg, BioMar Holding, +45 25 50 50 18. Med venlig hilsen Jørn Ankær Thomsen Bestyrelsesformand for Schouw & Co. Jens Bjerg Sørensen Bestyrelsesformand for BioMar Holding
Forslag om fusion af Schouw & Co. og BioMar Holding A/S
| Source: BioMar Holding A/S