Børsmeddelelse nr. 07.2008, Forløb af ordinær generalforsamling Investeringsforeningen SmallCap Danmark (CVR nr. 29218153) afholdte onsdag d. 2. april 2008 kl. 14.00 ordinær generalforsamling i Forsikringens Hus, Amaliegade 10, 1256 København K. Dagsorden og de fulde forslag til generalforsamlingen fremgår af børsmeddelelse nr. 04.2008. Som dirigent valgtes advokat Casper Moltke, Horten, der konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og beslutningsdygtig. Dagsordenpunkt 1, Bestyrelsens beretning for det forløbne år Bestyrelsesformand Jan O. Frøshaug gennemgik hovedpunkterne fra årsrapporten, herunder foreningens resultat for 2007, en sammenligning af foreningens afkast og udviklingen i benchmark og forventningerne til 2008. Formanden orienterede herefter om udviklingen i 1. kvartal 2008 og oplyste kvartalets resultat og afkast i hovedtal. De oplyste hovedtal var tidligere på dagen offentliggjort i en særskilt børsmeddelelse. Beretningen blev taget til efterretning. Dagsordenpunkt 2, Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse og eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer Direktør Christian Reinholdt gennemgik aktiemarkedsudviklingen i 2007 og udviklingen i foreningens investeringer samt opsummerede hovedtallene fra foreningens resultatopgørelse og balance. Christian Reinholdt redegjorde kort for reglerne om udlodning, herunder begrebet minimumsudlodning, og at udbyttebetalingen var styret af skattelovningen og ikke af årets resultat. Bestyrelsens forslag om udlodning af et udbytte på kr. 325 pr. andel skulle ses i lyset heraf. Årsrapporten og udbyttet blev godkendt. Dagsordenspunkt 3, Behandling af forslag fremsat af medlemmer eller af bestyrelsen Der var ikke fremsat forslag. Dagsordenspunkt 4, Valg af medlemmer til bestyrelsen I henhold til vedtægternes § 18, stk. 3. er alle bestyrelsesmedlemmer på valg hvert år. Samtlige bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt. Dagsordenspunkt 5, Valg af revisorer og revisorsuppleanter Revisionsfirmaet Ernst & Young blev genvalgt. Dagsordenspunkt 6, Eventuelt Der var ingen emner til behandling. Med venlig hilsen Investeringsforeningen SmallCap Danmark Jan O. Frøshaug Christian Reinholdt Formand for bestyrelsen Direktør
Forløb af ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen SmallCap Danmark
| Source: Investeringsforeningen SmallCap Danmark