OMX Den Nordiske Børs København
Århus, den 2. juli 2008
Meddelelse nr. 07/2008
CVR-nr. 83839910
Århus Elite A/S fastholder forventningerne til indeværende regnskabsår og
budgetterer med øgede investeringer for det kommende regnskabsår
Århus Elite A/S har afholdt bestyrelsesmøde, og i forlængelse af dette
fastholder koncernen forventningerne om et samlet nulresultat før skat for
regnskabsåret 2007/2008.
Bestyrelsen i Århus Elite A/S har desuden godkendt budgettet for 2008/2009, og
her lægges der op til øgede investeringer i koncernen. Investeringerne foretages
med henblik på at sikre og styrke de sportslige områder. Endvidere vil der i
Atletion vil blive gennemført investeringer inden for området hotel-,
konference- og koncertfaciliteter, som ligeledes forventes at ville forbedre
indtjeningen på sigt.
Bestyrelsen har samtidig besluttet at udtrykke koncernens resultatforventninger
til 2008/2009 som resultatet før nettotransferaktiviteter og skat. Dette
skyldes, at specielt transferindtægter er vanskelige at budgettere.
De seneste tre år har resultatet af nettotransferaktiviteter i Århus
Elite-koncernen haft en positiv indvirkning på koncernens resultat. Dette til
trods har bestyrelsen i lighed med tidligere år besluttet ikke at indregne
transferindtægter i budgettet. Dette skal også ses i lyset af, at selskabets
kapitalberedskab er tiltænkt at skulle medvirke til at sikre opnåelse af såvel
de økonomiske som de sportslige målsætninger.
Århus Elite A/S forventer således, at resultatet før nettotransferaktiviteter og
skat i regnskabsåret 2008/2009 vil udvise et mindre negativt resultat.
Resultatet før nettotransferaktiviteter forventes at blive forbedret i forhold
til samme resultat for 2007/2008, idet der i det forventede nulresultat før skat
for regnskabsåret 2007/2008 er medregnet betydelige transferindtægter.
For yderligere oplysninger kontakt koncerndirektør Lars Windfeld på tlf. 40 11
60 25.
Med venlig hilsen
Lars Windfeld
Koncerndirektør
Recommended Reading
-
Aarhus, den 06. oktober 2026 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Meddelelse nr. 07/2026 Indkaldelse til ordinær generalforsamling AGF A/S, CVR-nr. 83 83 99 10, afholder generalforsamling onsdag den...
Read More -
Aarhus, den 23. september 2026 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Meddelelse nr. 6/2026 AGF A/S – årsrapport 2025/26: Resultat som forventet Bestyrelsen for AGF A/S har i dag behandlet og godkendt...
Read More