Ny materialehåndteringsordre til FLSmidth i Tyskland


Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 37-2008, 8. august 2008

FLSmidth MVT/KOCH har indgået en kontrakt til en værdi af 28,7 mio.
euro (DKK 214 mio.) på levering af materialehåndteringsudstyr til et
nyt kulfyret kraftværk ved Hamborg i Nordtyskland.

Kontrakten omfatter to kraner med grabbe til losning af kul fra skibe
og et kombineret anlæg til læsning af afsvovlingsgips, tøraske og
vådaske på skibe. Kontrakten omfatter endvidere mekaniske, elektriske
og bygningsmæssige leverancer til de tre anlæg samt pneumatisk
askehåndteringsudstyr fra FLSmidth Möller.

Det avancerede udstyr opfylder Tysklands strenge miljøkrav, og
kombinationen af gips- og askehåndtering i ét anlæg gør, at kunden
undgår at skulle investere i separate anlæg til de enkelte
materialer."Der er for tiden en kraftig efterspørgsel i Tyskland på denne slags
udstyr. Landet er i færd med at udskifte mange af de ældre
kernekraftværker og kulfyrede kraftværker med moderne, mere
miljøvenlige anlæg. FLSmidth er i stand til at kombinere forskellige
materialehåndteringssystemer til én samlet løsning af høj miljømæssig
standard, hvilket gør os yderst konkurrencedygtige," udtaler adm.
koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til
slutningen af 2011 eller starten af 2012, hvor udstyret sættes i
drift.


-------------------------------------

Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef
Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.


Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations

Attachments

Link til PDF-fil.pdf
GlobeNewswire