ALM. BRAND INVEST
Midtermolen 7
2100 København Ø
Telefon 35 47 68 30
Telefax 35 47 69 09
www.almbrand.dk
OMX Den Nordiske Børs
Nikolaj Plads 6
Postboks 1040
1007 København K
Ref
Direkte tlf.
E-mail
UHE/NK
35 47 68 33
abbuhe@almbrand.dk
Fondsbørsmeddelelse nr. 16/2008 Dato 26. august 2008
Side 1 af 2
Investeringsforeningen Alm. Brand Invest - Offentliggørelse af halvårsrapporten
for perioden 1. januar til 30. juni 2008
Bestyrelsen for Investeringsforeningen Alm. Brand Invest har i dag behandlet og
godkendt halvårsrapport for perioden 1. januar til 30. juni 2008.
• Den samlede formue i Alm. Brand Invest var 2.294 mio.kr. ultimo 1. halvår
2008 mod 2.570 mio.kr. i 1. halvår 2007, svarende til en ændring på
-11 %.
• Faldet i foreningens formue skyldes primært kursfald i afdelingernes
beholdninger som følge af den generelle udvikling på de finansielle
markeder.
• Afkastene i aktieafdelingerne er præget af kursfaldene på markederne i
perioden. Korrigeret for omkostninger ligger hovedparten af
afdelingernes afkast dog enten over eller på afkastene af deres
benchmark.
• Med et afkast på -10,24 % har afdeling Miljø Teknologi bevist, at
afdelingens investeringer i nye energiformer, affaldshåndtering,
spildevandsrensning m.v. er relevante og spændende alternativer til de
øvrige investeringsmuligheder - også i et negativt marked.
• Afdeling Obligationer, der er målrettet investering af frie midler, har givet
et afkast på 0,19 %. Afkastet er på niveau med afkastet af afdelingens
benchmark korrigeret for omkostninger. Afkastet i afdeling
Obligationer Pension er på -0,72 %, hvilket er under benchmark.
Afkastet er påvirket af afdelingens overvægt af
realkreditobligationer.
• I maj 2008 introducerede foreningen en ny afdeling med investering i
obligationer udstedt af emerging market stater og
virksomhedsobligationer.
Afdelingen hedder Alm. Brand Invest, Højrenteobligationer og kom
tilfredsstillende fra start med en formue på mere end 280 mio.kr. i
tegningsperioden. Afkastet på -7,71 % er præget af det lave US Dollar
niveau i perioden og den stigende rente på markederne.
• Finanstilsynet har den 19. august meddelt tilladelse til at Specialforeningen
Henton Invest afvikles som konsekvens af, at foreningens to afdelinger
overflyttes til Alm. Brand Invest. Overflytningen af afdelingerne til
Alm. Brand Invest vil derfor nu blive påbegyndt.
Halvårsrapporten for 2008 kan læses og downloades på www.invest.almbrand.dk.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse bedes rettet til
undertegnede på telefon 35 47 68 33.
Med venlig hilsen
Alm. Brand Invest
Ulla Heurlin
direktør