NASDAQ OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S Nicolai Plads 6 1007 København K 9. oktober 2008 Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2008 Sparekassen Hvetbo A/S tilslutter sig den nye statsgaranti Den danske stat har udstedt en 2-årig garanti for alle indlån og simple fordringer i danske pengeinstitutter. Sparekassen Hvetbo A/S har i dag besluttet at være omfattet af den nye garantiordning, som administreres af Det Private Beredskab. Tilslutningen til ordningen medfører, at Sparekassen Hvetbo A/S's nettogebyrindtægter i de næste 2 år bliver belastet med ca. 2,6 mio. kr. om året fra d.d. Dertil kommer eventuelt yderligere udgifter, såfremt betaling af selvrisiko og garantiprovision bliver gjort gældende, jf. aftalens vilkår I 2008 forventes Sparekassen Hvetbo A/S's deltagelse i ordningen at påvirke bankens resultat før skat i negativ retning med 2,6 mio. kr. Sparekassen Hvetbo A/S's bestyrelse har samtidig i tråd med intentionerne i den nye aftale besluttet, at der ikke vil blive udloddet udbytte de kommende to år, samt at bankens aktieoptionsbaserede ledelsesincita-mentsprogrammer ikke forlænges. Med venlig hilsen Jens Gamst Boelskifte Sparekassedirektør Direkte tlf. nr.: 9644 3333 Mail: jb@sparhvetbo.dk