Forløb af GourmetBryggeriets ordinære generalforsamling 2008


Meddelelse nr. 6/2008                                                           
22. oktober 2008                                                                

Forløb af GourmetBryggeriets ordinære generalforsamling 2008                    

Tirsdag den 21. oktober 2008 blev der under stort fremmøde med over 500         
deltagere afholdt ordinær generalforsamling på selskabets adresse Bytoften      
10-12, 4000 Roskilde.                                                           

Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år blev taget til
efterretning af generalforsamlingen.                                            

Generalforsamlingen godkendte enstemmigt den reviderede årsrapport for          
2007/2008.                                                                      

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at overføre årets resultat,  
der var positivt med 65.155 kr., til næste år således at der ikke bliver        
udbetalt udbytte. Selskabets egenkapital udgør herefter 45.304.544 kr.          

Generalforsamlingen meddelte decharge til bestyrelsen og direktionen for det i  
den reviderede og godkendte årsrapport 2007/08 oplyste.                         

Jørgen Ajslev, Villy Jæger, Henrik Jansen og Jens Due blev genvalgt til         
bestyrelsen. Umiddelbart efter selskabets ordinære generalforsamling blev der   
afholdt bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerede sig med Jørgen Ajslev   
som formand.                                                                    

Generalforsamlingen valgte BDO Scanrevision, Statsautoriseret                   
Revisionsaktieselskab, som selskabets revisor.                                  

Bestyrelsens forslag om vedtagelse af elektronisk kommunikation mellem selskabet
og dets aktionærer, jf. aktieselskabsloven § 65b og deraf følgende ny           
bestemmelse i selskabets vedtægter blev vedtaget.                               

Bestyrelsens forslag om fastsættelse af overordnede retningslinjer for          
selskabets incitamentsaflønning af bestyrelsen og direktionen, jf.              
aktieselskabsloven § 69b som udsendt i meddelelse nr. 5/2008 blev vedtaget af   
generalforsamlingen.                                                            

Advokat Carsten Møllekilde blev bemyndiget til at anmelde de deraf følgende     
vedtægtsændringer til Erhvervs- og Selsskabsstyrelsen.                          

Jørgen Ajslev					Tom Sand-Kristensen                                           
Bestyrelsesformand				Adm. direktør                                             


Yderligere information                                                          

Administrerende direktør Tom Sand-Kristensen, telefon 20271888, e-mail          
tsk@gourmetbryggeriet.dk, GourmetBryggeriet A/S, Bytoften 10-12, 4000 Roskilde. 

GourmetBryggeriet (GB) er grundlagt af Lars Dietrichsen, kok og restauratør, og 
Michael Knoth, brygmester fra Skandinavisk Bryggerhøjskole. GB har ambition om  
at få det gode øl tilbage på frokost- og middagsbordet. Godt øl brygget til god 
mad nydt af mennesker har fra starten været målet med bryggeriet. Derfor er GBs 
motto ”Øl, mad, mennesker”. For mere information se www.gourmetbryggeriet.dk.   

Certified Adviser er Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,    
Stockholmsgade 45, 2100 København Ø, telefon 35271383.