Glostrup d. 2. november 2008 År 2008, den 20. oktober afholdtes ekstraordinær generalforsamling i mermaid technology a/s, CVR-nr. 25493877. I henhold til vedtægternes § 11 udpegede bestyrelsen Søren Svenningsen som dirigent. Dirigenten konstaterede herefter med de tilstedeværendes tilslutning, at den ekstraordinære generalforsamling var indkaldt i overensstemmelse med vedtægternes og de i aktieselskabsloven indeholdte krav, og den derfor var lovlig og beslutningsdygtig i enhver henseende. Bestyrelsens forslag om nedsættelse af aktiekapitalen med 1.600.000 styk aktier a nominelt DKK 1 fra 10.082.000 styk aktier a nominelt DKK 1 til 8.482.000 styk aktier a nominelt DKK 1 og den deraf afledte nedsættelse af egenkapitalen med DKK 20 mio. blev enstemmigt vedtaget. Som følge heraf ændres vedtægternes § 3 til følgende; ”Selskabets aktiekapital er DKK 8.482.000, fordelt på 8.482.000 stk. aktier á DKK 1, Søren Svenningsen blev bemyndiget til at foretage sådanne formelle ændringer i de til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indleverede dokumenter, som Styrelsen måtte kræve. Nedsættelsen vil blive registreret hos Styrelsen ved udløb af 3 måneders perioden for proklama den 20. januar 2009. Generalforsamlingen hævet. ___________________________ Som dirigent: Søren Svenningsen
Referat af ekstraordinær generalforsamling d. 20. oktober 2008
| Source: Mermaid A/S