Til Nasdaq OMX Copenhagen A/S Direktionen
Nygade 4
4900 Nakskov
Telefon: 54 92 33 44
Telefax: 54 92 87 69
Direktionen@sparlolland.dk
www.sparlolland.dk
Swift/BIC: SPLODK21
Dato: 29. januar 2009
Forventninger til årsresultatet for 2008.
Sparekassen Lolland A/S forventer en stigning i basisresultatet i forhold til
2007. På grund af den finansielle uro særligt i 4. kvartal af 2008, forventes
imidlertid et underskud efter skat i størrelsesorden 50-60 mio. kr.
Basisindtjeningen før nedskrivninger, kursreguleringer og betaling til det
Private Beredskab forventes at udgøre 140 mio. kr., og ligger således inden for
de allerede udmeldte forventninger, hvor vi opjusterede dette beløb i
forbindelse med offentliggørelsen af halvårsresultatet.
Nedskrivningsbehovet har imidlertid i tilknytning til den generelle
markedssituation medført et markant øget behov. Herudover har EBH-Fondens
betalingsstandsning medført, at vi til trods for tvistligheder om en
garantistillelse har valgt at hensætte på denne garanti. De samlede
nedskrivninger og hensættelser forventes at udgøre cirka 138 mio. kr.
Årets kursreguleringer er negative med samlet godt 68 mio. kr.
Til trods for årets forventede underskud, kan koncernens solvensprocent
foreløbig opgøres til 14. Likviditetsoverdækningen er pr. ultimo 2008 opgjort
til 177%.
Årsrapporten i sin helhed offentliggøres den 18. februar 2009.
Med venlig hilsen
SPAREKASSEN LOLLAND A/S
Lynge Thang Jørgensen
adm. direktør
Forventninger til årsresultatet for 2008.
| Source: Sparekassen Lolland A/S