Politianmeldelse af Steen Bryde, Brian Søholt Petersen og Jesper Bo Nielsen


Selskabsmeddelelse nr. 47
Offentliggjort via OMX den 11. februar 2009

Politianmeldelse af Steen Bryde, Brian Søholt Petersen og Jesper Bo Nielsen

Som beskrevet i Nordic Tankers A/S'fondsbørsmeddelelse nr. 46 af 3. februar
2009, har den nye bestyrelse for Nordic Tankers A/S påbegyndt en undersøgelse
af den tidligere ledelses dispositioner. Denne undersøgelse har nu ført til, at
bestyrelsen for Nordic Tankers A/S i dag har anmodet Stats-advokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet om at indlede efterforskning af selskabets tidligere
bestyrelsesmedlemmer Steen Bryde, Brian Søholt Petersen og Jesper Bo Nielsen,
der anmeldes for mandatsvig jf. straffelovens § 280, subsidiært forsøg på
mandatsvig. 

Anmeldelsen omfatter blandt andet den direktørkontrakt med Steen Bryde og den
CFO kontrakt med Brian Søholt Petersen, der blev underskrevet den 12. januar
2009, den management aftale og den mægleraftale mellem Nordic Tankers A/S og
med de af Jesper Bo Nielsen ejede selskaber, Nitasco ApS og Nitasco Maritime
ApS, der ligeledes blev underskrevet den 12. januar 2009. Endvidere omfatter
politianmeldelsen Steen Brydes, Brian Søholt Petersens og Jesper Bo Nielsens
beslutning truffet umiddelbart inden deres udtræden af bestyrelsen om at lade
Nordic Tankers A/S indgå frivillige, eksigible forlig og gældsbreve om disse
aftaler. Endelig omfatter politianmeldelsen det forhold, at Steen Bryde, Brian
Søholt Petersen og Jesper Bo Nielsen den 12.januar 2009 underskrev et forlig
med selskabet P 2008 3 ApS, der formodes ejet af Steen Brydes hustru. Forliget
vedrører et krav mod Nordic Tankers A/S oprindelig rejst af Bryde Gruppen ApS
og derefter transporteret til P 2008 3 ApS. 

Baseret på den rådgivning bestyrelsen har modtaget, er det bestyrelsens
vurdering, at de ovenfor nævnte aftaler, forlig og gældsbreve er ugyldige og
således ikke er bindende for Nordic Tankers A/S. Det er tillige bestyrelsens
vurdering, at Steen Brydes, Brian Søholt Petersens og Jesper Bo Niel-sens
dispositioner i forbindelse med aftalernes indgåelse antageligt er strafbare,
hvilket det nu over-lades til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet
nærmere at undersøge. 

Undersøgelsen af den tidligere ledelses dispositioner er endnu ikke afsluttet,
men det er fortsat be-styrelsens vurdering, at disse ikke har et omfang, der er
truende for selskabets økonomiske stilling. 


Yderligere informationer hos:
Bestyrelsesformand Klaus Kjærulff, telefon +45 40 10 81 11

Attachments

selskabsmeddelelse 47 dk - 2009.pdf
GlobeNewswire