Selskabsmeddelelse nr. 47 Offentliggjort via OMX den 11. februar 2009 Politianmeldelse af Steen Bryde, Brian Søholt Petersen og Jesper Bo Nielsen Som beskrevet i Nordic Tankers A/S'fondsbørsmeddelelse nr. 46 af 3. februar 2009, har den nye bestyrelse for Nordic Tankers A/S påbegyndt en undersøgelse af den tidligere ledelses dispositioner. Denne undersøgelse har nu ført til, at bestyrelsen for Nordic Tankers A/S i dag har anmodet Stats-advokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om at indlede efterforskning af selskabets tidligere bestyrelsesmedlemmer Steen Bryde, Brian Søholt Petersen og Jesper Bo Nielsen, der anmeldes for mandatsvig jf. straffelovens § 280, subsidiært forsøg på mandatsvig. Anmeldelsen omfatter blandt andet den direktørkontrakt med Steen Bryde og den CFO kontrakt med Brian Søholt Petersen, der blev underskrevet den 12. januar 2009, den management aftale og den mægleraftale mellem Nordic Tankers A/S og med de af Jesper Bo Nielsen ejede selskaber, Nitasco ApS og Nitasco Maritime ApS, der ligeledes blev underskrevet den 12. januar 2009. Endvidere omfatter politianmeldelsen Steen Brydes, Brian Søholt Petersens og Jesper Bo Nielsens beslutning truffet umiddelbart inden deres udtræden af bestyrelsen om at lade Nordic Tankers A/S indgå frivillige, eksigible forlig og gældsbreve om disse aftaler. Endelig omfatter politianmeldelsen det forhold, at Steen Bryde, Brian Søholt Petersen og Jesper Bo Nielsen den 12.januar 2009 underskrev et forlig med selskabet P 2008 3 ApS, der formodes ejet af Steen Brydes hustru. Forliget vedrører et krav mod Nordic Tankers A/S oprindelig rejst af Bryde Gruppen ApS og derefter transporteret til P 2008 3 ApS. Baseret på den rådgivning bestyrelsen har modtaget, er det bestyrelsens vurdering, at de ovenfor nævnte aftaler, forlig og gældsbreve er ugyldige og således ikke er bindende for Nordic Tankers A/S. Det er tillige bestyrelsens vurdering, at Steen Brydes, Brian Søholt Petersens og Jesper Bo Niel-sens dispositioner i forbindelse med aftalernes indgåelse antageligt er strafbare, hvilket det nu over-lades til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet nærmere at undersøge. Undersøgelsen af den tidligere ledelses dispositioner er endnu ikke afsluttet, men det er fortsat be-styrelsens vurdering, at disse ikke har et omfang, der er truende for selskabets økonomiske stilling. Yderligere informationer hos: Bestyrelsesformand Klaus Kjærulff, telefon +45 40 10 81 11
Politianmeldelse af Steen Bryde, Brian Søholt Petersen og Jesper Bo Nielsen
| Source: Nordic Shipholding A/S in liquidation