Den tidligere bestyrelses beslutning om salg af tonnage


Selskabsmeddelelse nr. 49
Offentliggjort via OMX den 18. februar 2009


Den tidligere bestyrelses beslutning om salg af tonnage

Det fremgår af Nordic Tankers A/S' Fondsbørsmeddelelse nr. 44 af 2.februar
2009, at den tidligere bestyrelse for Nordic Tankers A/S havde bestræbt sig på
at sælge tonnage og i den forbindelse havde løftet bestyrelsesgodkendelse på
salg/bareboatudlejning af LR1-nybygning og 1-2 kemikalietankskibe. 

Bestyrelsen for Nordic Tankers A/S er af den vurdering, at selskabet ikke har
indgået nogen bindende aftale om salg af ovennævnte tonnage, hvilket er blevet
meddelt den potentielle køber,den tidligere bestyrelse har forhandlet med. Det
er definitivt afgjort, at salget af LR1-nybygningen ikke vil blive gennemført.
Bestyrelsen behandler fortsat sagen vedrørende det påståede salg af de to
kemikalietankskibe, og når der er en endelig afklaring heraf, vil det blive
meddelt markedet. 

Det fremgår af selskabets Fondsbørsmeddelelse nr.44, at det var den tidligere
bestyrelses opfattelse, at salget af LR1-nybygningen og de to
kemikalietankskibe ville give et positivt afkast. Ifølge selskabets beregninger
er dette imidlertid ikke korrekt. 

Med venlig hilsen

Nordic Tankers A/S




Yderligere informationer hos:
Bestyrelsesformand Klaus Kjærulff, telefon +45 40 10 81 11

Attachments

selskabsmeddelelse  no. 49 18.02.09 dk.pdf
GlobeNewswire