Bestyrelsen i NunaMinerals A/S har idag godkendt selskabets årsregnskab for 2008. Årets væsentligste begivenheder var: • Årets resultat blev et underskud på 1,9 mDKK efter aktivering af efterforsknings¬omkostninger, hvilket er i overensstemmelse med forventningerne. Resultatet anses for tilfredsstillende. • NunaMinerals og partnere har i 2008 investeret i alt 32,0 mDKK i selskabets hidtil mest omfattende efterforskningsprogram. Impala Platinum Holding Ltd's (Implats) andel heraf var 3,3 mDKK. • Selskabets likviditetssituation er god med en likvid beholdning på 69,1 mDKK. • Fremdriften i selskabets kerneprojekter har været positiv: -> I Storø guldprojektet viser metallurgiske studier en høj udnyttelsesgrad af guld. -> I Qussuk-guld-projektet har årets boringer påvist kontinuerte mineraliseringer i to zoner. -> I Vagar-placer-guld-projektet har georadarmålinger vist tilstedeværelsen af betydelige volumener flodaflejringer under 3-10 meter moræne. -> I Ymer Ø wolfram-antimon-guld-projektet indikerer geofysiske målinger, at der er et potentiale for flere wolframmineraliseringer ligesom guldpotentialet langs et 10-15 km langt lineament er blevet bestyrket. • Fremdriften i selskabets partnerprojekter har ligeledes været positiv, idet der i Amikoq-platinprojektet, der udvikles i samarbejde med Implats, er lokaliseret et platin-palladium-førende lag - ”Octopus Reef” i intrusionens vestflanke samt en rhodium-beriget zone i den sydlige rand af intrusionen. • Der er udtaget to nye eneretslicenser og tre eksisterende eneretslicenser er blevet udvidet. Der er endvidere ansøgt om en ny eneretslicens i Nordgrønland (Thule). • Der blev i 2008 gennemført en aktieemission, hvor aktiekapitalen blev øget fra nominelt 80,9 mDKK til nominelt 106,8 mDKK. Emission gav NunaMinerals et nettoprovenu på 95,2 mDKK. Samtidig blev noteringen af selskabets aktier flyttet fra Dansk Autoriseret Markedsplads til NASDAQ OMX Copenhagen. • Der er i 2008 implementeret et 3-årigt warrantprogram for direktionen og andre nøgle¬medarbejdere. Der er i december 2008 udstedt 4.294 warrants til en udnyttelseskurs på 437. • I lyset af den globale krise og udviklingen i metalpriserne har NunaMinerals tilpasset strategien således, at efterforskningen i den kommende tid fokuseres på selskabets kerneprojekter inden for guld og wolfram. Partnerstrategien er tilsvarende ændret, idet der nu åbnes op for partnere på alle selskabets projekter. Med strategitilpasningerne forventes det nuværende likviditetsberedskab at bringe selskabet et godt stykke ind i 2011. • For 2009 forventes et driftsresultat før finansielle poster og før aktivering af efterforsknings¬omkostninger på -36,5 mDKK og et driftsresultat før finansielle poster, men efter aktivering af efterforskningsomkostninger på -8,5 mDKK. Selve meddelelsen er givet i vedhæftede fil Der afholdes investormøder Onsdag den 1. april kl. 17.00 på Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K Tordag den 2. april kl. 19.00 på Radisson Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C Tilmelding til investormøderne sker via NunaMinerals hjemmeside www.nunaminerals.com