På generalforsamlingen blev bestyrelsens beretning og årsrapporten godkendt, og der blev meddelt decharge for bestyrelse og direktion. Generalforsamlingen godkendte det af bestyrelsen fremsatte forslag om et udbytte på DKK 2,30 pr. aktie à nominelt DKK 5. Per Wold-Olsen, Thorleif Krarup, Peter Kürstein, Mats Pettersson, Jes Østergaard og Egil Bodd blev alle genvalgt til bestyrelsen. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Per Wold-Olsen som formand og Thorleif Krarup som næstformand. I forlængelse af bestyrelsens konstitution konstitueredes Revisionskomitéen og Kompensationskomitéen. Peter Kürstein, Egil Bodd og Thorleif Krarup blev genvalgt som medlemmer af Revisionskomitéen. Per Wold-Olsen, Jes Østergaard og Mats Pettersson blev genvalgt som medlemmer af Kompensationskomitéen. Bestyrelsen for H. Lundbeck A/S har herefter følgende sammensætning: - Per Wold-Olsen - Thorleif Krarup - Peter Kürstein - Mats Pettersson - Jes Østergaard - Egil Bodd - Birgit Bundgaard Rosenmeier (medarbejdervalgt) - Jens Møller Mayntzhusen (medarbejdervalgt) - Kim Rosenville Christensen (medarbejdervalgt) Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som selskabets revisor. Bestyrelsens forslag under dagsordenens punkt 6 blev vedtaget. Som følge heraf besluttedes en nedsættelse af selskabets aktiekapital med nominelt DKK 3.848.240 af selskabets beholdning af egne aktier erhvervet fra selskabets aktionærer, herunder som led i gennemførelsen af aktietilbagekøbsprogrammer. Fristen for udnyttelse af bestyrelsens bemyndigelse i vedtægternes pkt. 4.1 blev forlænget fra "indtil den 30. marts 2009" til "indtil den 30. marts 2014". Der blev indført en vedtægtsbestemmelse om elektronisk kommunikation som et nyt pkt. 16, og vedtægternes pkt. 7.1 blev konsekvensrettet i overensstemmelse hermed. Sluttelig blev generalforsamlingens dirigent bemyndiget til at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det på generalforsamlingen vedtagne og anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som måtte blive krævet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med registrering af de vedtagne ændringer. Der var ikke yderligere til behandling på generalforsamlingen. Bestyrelsen Indholdet af denne meddelelse får ingen indflydelse på Lundbeck-koncernens forventninger til resultat for regnskabsåret 2009. Lundbeck kontakt Investorer: Presse: Jacob Tolstrup Mads Kronborg Director, IR & Communication Media Relations Tlf. 36 43 30 79 Tlf. 36 43 28 51 Palle Holm Olesen Head of Investor Relations Tlf. 36 43 24 26 Om Lundbeck H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUKY) er en international farmaceutisk virksomhed, som beskæftiger sig med forskning og udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler til behandling af psykiske og neurologiske sygdomme. Koncernen havde en nettoomsætning i 2008 på DKK 11,3 mia. (cirka EUR 1,5 mia. eller USD 2,2 mia.). Antallet af medarbejdere er ca. 5.500 globalt. For yderligere information, se www.lundbeck.com.
H. Lundbeck A/S afholdt ordinær generalforsamling den 21. april 2009 på selskabets hjemsted
| Source: H. Lundbeck A/S