Københavns Fondsbørs
Meddelelse nr. 5 /2009
Fondskode DK 0010283597
29. april 2009
Andersen & Martini A/S - forløb af ordinær generalforsamling den 29. april 2009
Den 29. april 2009 kl. 16.00 afholdt Andersen & Martini A/S ordinær
generalforsamling i selskabets Taastrup-afdeling, Husmandsvej 3, 2630 Taastrup.
26 aktionærer havde indløst adgangskort. Der var repræsenteret 88,9% af
stemmerne og 74% af aktiekapitalen.
Næstformanden meddelte, i henhold til vedtægternes § 13, at man havde udpeget
advokat Steen Jensen til dirigent.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og
beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne.
Dagsordenen var i overensstemmelse med vedtægternes § 17, og følgende blev
foretaget:
ad 1. Næstformanden, Erik Justesen aflagde bestyrelsens beretning, som fremgår
af selskabets årsrapport.
ad 2. Adm. direktør Peter Hansen fremlagde årsrapporten.
ad 3. Generalforsamlingen godkendte enstemmigt årsrapporten.
Bestyrelsen frafaldt decharge.
Generalforsamlingen godkendte forslag fra bestyrelsen til anvendelse af
overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab blev
godkendt.
ad 4. Til bestyrelsen blev Per Martini, Erik Justesen, Peter Villumsen, Jens
Erik Christensen og Ivan Nadelmann genvalgt.
ad 5. Grant Thornton blev enstemmigt genvalgt som selskabets revisor.
ad 6. Forslag som anført i dagsordenen blev behandlet og godkendt af
generalforsamlingen og vil efterfølgende blive anført i vedtægterne.
Bestyrelsen blev bemyndiget til at lade selskabet erhverve egne aktier på op
til 10 % af selskabets aktiekapital frem til næste års ordinære
generalforsamling til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en
afvigelse på indtil +/- 10 %.
Som dirigent Som næstformand
Steen Jensen Erik Justesen
P.S. På efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med
Per Martini som formand og Erik Justesen som næstformand.
Eventuelle spørgsmål kan rettes direkte til:
Adm. direktør Peter Hansen
Andersen & Martini A/S
Tlf.: 3693 1111