Fredag den 26. juni blev der i onlineudgaven af tidsskriftet Diabetologia, som
udgives af European Association for the Study of Diabetes (EASD), publiceret
data fra fire studier vedrørende en mulig forbindelse mellem insulin glargin,
som er en langtidsvirkende insulinanalog, og kræft1. En tilknyttet redaktionel
leder forklarer som grundlag for en sådan mulig forbindelse, at visse
insulinanaloger har en struktur, der øger sandsynligheden for, at de binder sig
til IGF-1-receptoren, som vides at være medvirkende til at fremme væksten af
tumorer2.
Novo Nordisk markedsfører tre insulinanaloger: Levemir® (insulin detemir), en
langtidsvirkende basal insulinanalog, NovoRapid® (insulin aspart), en
hurtigtvirkende insulinanalog, og NovoMix® (bifasisk insulin aspart). For at
undgå unødvendige spekulationer om, hvorvidt Novo Nordisks insulinanaloger kan
være forbundet med en øget kræftrisiko, ønsker virksomheden at understrege
følgende:
• Igennem de sidste 20 år er alle Novo Nordisks insulinanaloger i den tidlige
forskningsfase blevet testet for binding til IGF-1-receptoren, og kun
insuliner med et bindingsforhold mellem insulin- og IGF-1-receptorerne
svarende til
eller bedre end det for human insulin er blevet godkendt til yderligere
udvikling3.
• Studier af receptorbinding og cellevækst viser tilsammen, at insulin aspart,
som er den insulinanalog, der indgår i NovoRapid® og NovoMix®, har en in
vitro-
sikkerhedsprofil, der er identisk med profilen for human insulin3,4.
• Studier af receptorbinding har vist, at Levemir® sammenlignet med human
insulin har en relativ affinitet for IGF-1-receptoren, der er tilsvarende
eller lidt
lavere end til insulinreceptoren4,5. Levemir® adskiller sig fra insulin
glargin,
som er vist at have en øget affinitet for IGF-1-receptoren sammenlignet med
human
insulin4,5,6.
• Alle Novo Nordisks insulinanaloger på markedet er undersøgt i mange
randomiserede, kontrollerede forsøg samt i observationsstudier og overvåges
desuden
for tegn på sikkerhedsrisici gennem overvågning af produkternes sikkerhed
efter
markedsføring. Novo Nordisk har ikke identificeret nogen signaler om øget
kræftrisiko for nogen af de tre insulinanaloger.
• Novo Nordisk har igennem de sidste 20 år forsket i og udviklet
insulinanaloger med henblik på at forbedre succesraten inden for behandling
af
diabetes. Omfattende kliniske afprøvninger har dokumenteret, at Levemir®,
NovoRapid® og NovoMix® medfører kliniske fordele for mange diabetikere
sammenlignet
med human insulin.
Novo Nordisks koncernforskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, siger: “På
baggrund af vores videnskabelige tilgang til forskning og udvikling af sikre og
bedre insulinanaloger, kombineret med de omfattende insulinsikkerhedsdatabaser,
er vi overbevist om, at vores insulinanaloger giver bedre behandlingsresultater
for diabetikere end human insulin.”
Telekonference
Der vil den 29. juni kl. 8 dansk tid blive afholdt en telekonference for
investorer. Der vil blive mulighed for at lytte med via et link under
investorsektionen på novonordisk.com, hvor der også vil kunne hentes
præsentationsmateriale ca. en time før selve konferencen.
Om insulin og IGF-1 receptorer
Insulin kan binde sig til to forskellige receptorer: insulin- og
IGF-1-receptorer (insulinlignende vækstfaktor 1). Den primære virkning af
førstnævnte er blodsukkersænkning, mens sidstnævnte primært fremmer cellevækst.
Insulin binder sig meget stærkere (mere end 500 gange så stærkt) til
insulinreceptoren end til IGF-1-receptoren, og det er, hvis dette
bindingsforhold ændres i negativ retning på grund af ændringer i
insulinmolekylet, at en insulinanalog kan forøge risikoen for cellevækst via
IGF-1-receptoren.
Yderligere information:
Medier: Investorer:
Mike Rulis Mads Veggerby Lausten
Tlf.: 4442 3573 Tlf.: 4443 7919
mike@novonordisk.com mlau@novonordisk.com
Kasper Roseeuw Poulsen
Tlf.: 4442 4471
krop@novonordisk.com
Referencer:
1 www.diabetologia-journal.org/
2 Baserga R, Peruzzi F, Reiss K (2003): The IGF-1 receptor in cancer biology.
Int J Cancer 107: 873-877
3 Gammeltoft S, Hansen BF, Dideriksen L, Lindholm A, Schäffer L, Trüb T, Dayan
A, Kurtzhals P (1999): Insulin aspart, a novel rapid-acting human insulin
analogue. Exp Opin Invest Drugs 8 (9): 1431-1442
4 Kurtzhals P, Schäffer L, Sørensen A, Kristensen C, Jonassen I, Schmid C, Trüb
T (2000): Correlations of receptor binding and metabolic and mitogenic
potenticies of insulin analogs designed for clinical use. Diabetes 49: 999-1005
5 Center for Drug Evaluation and Research, FDA. Application number 21-536:
Pharmacology review of insulin detemir
6 Shukla A, Grisouard J, Ehemann V, Hermani A, Ensmann H, Mayer D (2009)
Analysis of signalling pathways related to cell proliferation stimulated by
insulin analogs in human mammary epithelial cell lines. Endocrine-Related
Cancer 16: 429-441