Delårsrapport 1.-3. kvartal 2009/10


Resume
• Dette er TK Developments første kvartalsrapport hvor der hidtil har været
offentliggjort periodemeddelelser. 
• TK Development realiserede i årets første ni måneder 2009/10 et resultat
efter skat på DKK 49,4 mio. mod DKK 41,7 mio. for samme periode 2008/09. 
• Koncernens egenkapital udgør pr. 31. oktober 2009 DKK 1.592,7 mio. svarende
til en soliditet på 37,2 %. 
• Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet har den 17. december 2009
frafaldet sigtelserne mod TK Development A/S, ledelsen og selskabets revisorer. 
• Koncernens 39.500 m² multifunktionelle center Entré i Malmø, Sverige, åbnede
i marts 2009 og er i juni 2009 overdraget til investor. 
• Der er i december 2009 indgået salgsaftale med den tyske investeringsfond
Commerz Real  vedrørende koncernens 14.300 m² retailparkprojekt i Danderyd,
Sverige. Den samlede salgssum forventes at udgøre ca. SEK 280 mio. og er
baseret på forward funding. 
• Første etape af koncernens retailpark i Most, Tjekkiet, på 6.400 m² åbnede
ultimo april 2009. 
• Koncernens shoppingcenter Galeria Sandecja i Nowy Sącz, Polen, på ca. 17.300
m² åbnede ultimo oktober 2009 og er fuldt udlejet. 
• Koncernens shoppingcenter Galeria Tarnovia i Tarnów, Polen, på ca. 16.500 m²
åbnede ultimo november 2009 og er fuldt udlejet. 
• Markedsforholdene  er fortsat vanskelige.
• Koncernens projektportefølje er med 940.000 m² på niveau med 31. januar 2009.
• TK Development har fortsat fokus på omkostninger samt konsolidering og
gennemførelse af de eksisterende projekter i porteføljen. 
• Koncernen forventer for 2009/10 nu et resultat efter skat i niveauet DKK 50
mio. 

Spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Frede Clausen på
telefon +45 8896 1010.

Attachments

nr_15_q3_09_10_dk.pdf

Recommended Reading