GN Store Nords EBITA for den normale drift i fjerde kvartal 2009 og dermed for hele 2009 bliver bedre end tidligere udmeldt. GN har tidligere udmeldt en forventning til EBITA på “ca. DKK 65 mio.” GN Netcom har imidlertid identificeret visse forhold vedrørende tidligere år og har derfor besluttet at foretage en hensættelse på DKK 85 mio. til juridiske omkostninger samt mulige forligsomkostninger. Hensættelsen påvirker GN Store Nords EBITA for 2009 negativt med DKK 85 mio. Et af de identificerede forhold vedrører mulige svigagtige handlinger fra en medarbejders side. Medarbejderen er nu opsagt og de fornødne retslige skridt er indledt. På grund af disse forholds omstændigheder kan GN ikke kommentere yderligere på nuværende tidspunkt. GN offentliggør sin årsrapport for 2009 og forventningerne til 2010 den 24. februar 2010. For yderligere information, kontakt venligst: Mikkel Danvold Director, Investor Relations GN Store Nord A/S Tlf.: 45 75 02 71
GN Store Nords EBITA for 2009 for den normale drift bliver bedre end forventet, men forhold i GN Netcom vedrørende tidligere år påvirker EBITA negativt med DKK 85 mio.
| Source: GN Store Nord A/S