Selskabsmeddelelse nr. 33 2010


Foreningens 2. kvartal var præget af en række initiativer foranlediget af
ledelsen med henblik på dels at reducere omkostningerne i foreningen dels skabe
værdi for bevis ejerne. 

Bestyrelsen offentliggjorde den 26. november 2009 ændrede koncernforhold i
foreningen, idet der blev indgået endelig aftale omkring foreningens
overtagelse af forvaltningsselskabet, på daværende tidspunkt ejet af Capinordic
A/S. Aftalen blev indgået med tilbagevirkende kraft per 1. november. Foreningen
vil på baggrund af transaktionen realisere væsentlige omkostningsbesparelser.
Forvaltningsselskabet blev overtaget til indre værdi, og som en del af
betalingen blev et ikke bogført retskrav mod sælger af en ejendom overført til
sælger af forvaltningsselskabet. Dette eventualaktiv er ikke tidligere
indtægtsført, hvorfor der som led i transaktionen er realiseret en indtægt i
kvartalet på 6,5 mio. DKK, der er indregnet under regnskabsposten ”andre
driftsindtægter”. 

Ekstraordinær generalforsamling blev afholdt den 16. december 2009.  Her blev
foretaget en række beslutninger dels som led i førnævnte selskabstransaktion og
dels med henblik på at synliggøre værdierne i foreningen. Af væsentlige
beslutninger på generalforsamlingen kan det nævnes at: 

1. Foreningen ændrede navn til ”Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a.”
2. Bestyrelsen blev bemyndiget til at afvikle samtlige af foreningens aktiver
og afvikling af foreningen herunder afnotering af OMX 
3. Tilbud på overtagelse af samtlige Foreningens beviser skal udarbejdes i
henhold til Værdipapirhandelslovens regler herom 

For Foreningen's regnskabsmæssige 2. kvartal kan koncernen berette at:
• Den samlede tomgang er fortsat under 1 % målt på hele ejendomsporteføljen.  
• Resultatet før skat udgør 3,9 mio DKK og efter skat 3,9 mio. DKK. 
• Det positive resultat er dog negativ påvirket af negative urealiserede
dagsværdireguleringer på gæld og inflationsswap 
• Negativ værdiregulering i kvartalet af den samlede gæld med i alt -4,3 mio.
DKK. Dette skyldes hovedsageligt lavere rente niveau. 
• Negativ værdiregulering af inflationsswap med -7,5 mio. DKK for kvartalet.
• Resultatet af primær drift (EBIT) udgør 37,1 mio. DKK. Resultatet af primær
drift (EBIT) udgør år til dato 57,2 mio. DKK. 
• Driftsresultat (NOI, Net Operating Income) for foreningen eksklusiv
kvartalets værdiregulering på ejendomme udgør 30,2 mio. DKK. 
• Driftsresultat efter renteudgifter udgør for kvartalet 15,1 mio. DKK. I
sidste kvartal var dette resultat til sammenligning 7,5 mio. DKK. 
• Indre værdi pr. bevis er kurs 65,30. Til sammenligning med kurs indre værdi
72,13 pr. 30. juni 2009 giver det et fald på 9,5 %. 
• Foreningen besidder pr. 24. februar 2010 74.383 stk. beviser eller 1,7 %.

Capee fastholder tidligere udmeldte forventninger for året 2009/10, med et
forventet positivt driftsresultat før udlodning, kursreguleringer af gæld,
inflations- og rentesikringsaftaler samt dagsværdiregulering af ejendomme i
niveauet DKK 35 - 40 mio. svarende til en forrentning af formuen pr. 30.6.2009
i niveauet 11 %. 

For yderligere information kontakt venligst:

Bestyrelsesformand, Capee f.m.b.a, Ole Vagner, +45 4025 4113 - info@capee.dk

eller

Direktør, Europæiske Ejendomme Holding A/S, Robert Vilhelm Nellemann, +45 4358
3201- info@capee.dk

Attachments

selskabsmeddelelse 33 2010.pdf kvartalsrapport q2 0910.pdf