Esben Vibe ny direktør i Formuepleje Safe A/S


Bestyrelsen har ansat Esben Vibe som ny direktør pr. 1. marts 2010. 

Esben Vibe er 54 år, uddannet cand.oecon. og har mere end 20 års erfaring fra
finansverdenen - som fondschef i det daværende Aktivbanken og
koncernøkonomidirektør i Aarhus United A/S. Han har endvidere været
bestyrelsesformand i Formueplejeselskaberne siden 1991 og frem til 2009, hvor
han tiltrådte stillingen som direktør i Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab med
ansvar for kommunikation, sekretariat og regnskab. Esben Vibe fortsætter i
denne funktion. 

Esben Vibe afløser direktør Erik Møller, der fratræder efter eget ønske som led
i et glidende generationsskifte. Erik Møller er medstifter af Formuepleje A/S
Fondsmæglerselskab og har været direktør i Formuepleje Safe A/S siden starten i
1988. Erik Møller, der er 62 år, fortsætter som hovedaktionær og medlem af
bestyrelsen i Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab med fokus på vision, strategi
og kvalitetssikring. 

Yderligere information omkring denne fondsbørsmeddelelse kan fås ved
henvendelse til direktør Esben Vibe på tlf. 87 46 49 00. Se også
www.formuepleje.dk/safe.

Attachments

20100224 ny direktr i formuepleje safe.pdf
GlobeNewswire