Berlin IV A/S - Delårsrapport 1. juli - 31. december 2009


Bestyrelsen i Berlin IV A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for
perioden den 1. juli - 31. december 2009. 

•Resultatet for første halvår 2009/10 blev 1,2 mio kr. før skat og
 værdiregulering mod et tab i samme periode sidste år på 1,1 mio. kr. 
•Lejeindtægterne steg i halvåret med 2,5 %, sammenlignet med samme periode
 sidste år, korrigeret for tilgang. Den samlede lejeindtægt for halvåret var
 47,6 mio. kr. 
•Der er i perioden igangsat renovering af 35 lejligheder for ca. 2 mio. kr. Der
 vil blive igangsat renoveringer af yderligere lejligheder i indeværende halvår.
 Der er opnået aftale med to banker om frigivelse af midler til ovenstående
 renoveringer, og selskabet afventer endelig tilkendegivelse om tilsvarende
 aftale med den sidste bank. 
•Nedskrivning til dækning af tab på lejetilgodehavender er faldet med 30 % til
 1,2 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år. 
 •Fluktuationen er i perioden reduceret med 2 procent point til 7,5 %. Tomgangen
 har i  perioden været stabil med en svagt faldende tendens. 
•Selskabets likvider udgør 61,9 mio. kr. pr. 31. december og periodens
 likviditetsbehov var ca. 4 mio kr. 
•Egenkapitalen udgør pr. 31. december 2009 206,4 mio. kr. svarende til en
 soliditetsgrad på 14,7 %. 
•Selskabet har i perioden arbejdet med etableringen af et nyhedsbrev til
 aktionærer og investorer. Første udgave forventes udgivet i marts/april i form
 af offentliggørelse på www.berlin4.dk samt elektronisk distribution via den
 nyhedsservice, som der er mulighed for at melde sig til på selskabets
 hjemmeside. 
•Ledelsens forventninger til årets resultat uændrede.



Hellerup, februar 2010
Erik Stannow, formand


Kontaktperson:
Eventuelle henvendelser vedrørende fondsbørsmeddelelsen rettes til selskabets
formand 
Erik Stannow på telefon + 44 7717 898104

Attachments

berlin iv as delasrapport 2009-2010.pdf berlin iv fondsbrsmeddelelse pr. 31dec09.pdf
GlobeNewswire