Udnyttelse af tegningsretter - forhøjelse af NKTs aktiekapital


Som følge af at en række medarbejdere har meddelt, at de ønsker at udnytte
deres tegningsretter fra det optionsprogram, der blev tildelt i 2005, udvides
NKT Holdings aktiekapital med 4.100 stk. aktier à nominelt 20 DKK.
Aktiekapitalen forhøjes således med i alt nominelt 82.000 DKK. 

Aktierne tegnes på grundlag af tegningsretter udstedt i 2005, som nærmere
beskrevet i fondsbørsmeddelelse nr. 3 dateret 6. januar 2005. Aktierne tegnes
til kurs 194 DKK per aktie à nominelt 20 DKK. 

Den registrerede aktiekapital vil efter forhøjelsen omfatte i alt 23.722.479
stk. NKT aktier à nominelt 20 DKK svarende til en aktiekapital på i alt
nominelt 474.449.580 DKK. 

Aktiekapitalen på 474.449.580 DKK vil fremgå af vedtægternes §3.

Følgevirkninger
De nye aktier vil bære ret til udbytte fra tidspunktet for registrering hos
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Da registrering vil ske inden selskabets
ordinære generalforsamling den 25. marts 2010 indebærer dette, at aktierne
bærer ret til udbytte for regnskabsåret 2009. Den udbyttesum, som NKTs
bestyrelse indstiller til godkendelse på den ordinære generalforsamling, vil
således blive forøget fra 83.014.327 DKK til 83.028.677 DKK. 

Den ovenfor beskrevne kapitalforhøjelse har ingen påvirkning på NKT koncernens
planlagte resultatforventninger for 2010. 

Udnyttelse af yderligere tegningsretter
Den ovenfor beskrevne kapitalforhøjelse repræsenterer udnyttelse af 2,2 % af de
tegningsretter, som NKTs medarbejdere har mulighed for at udnytte i indeværende
tegningsperiode, der slutter den 12. april 2010. 

Det skønnes derfor, at det frem til 12. april 2010 vil blive aktuelt at
gennemføre yderligere forhøjelse af NKTs aktiekapital, som følge af en mulig
udnyttelse af de resterende 180.275 tegningsretter, som endnu er udestående fra
2005, 2006 og 2007. 

Evt. Spørgsmål
Såfremt der måtte være spørgsmål til ovenstående, bedes disse rettet til
undertegnede på telefon 4348 2000. 


Med venlig hilsen
NKT Holding A/S
Thomas Hofman-Bang
Administrerende direktør

Attachments

udnyttelse af tegningsretter.2010 dk.pdf
GlobeNewswire